Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse
Kommunerne vender sig imod de socialt udsatte
Kommunerne får ikke de penge, de har brug for, så kommunerne vender sig mod dem, der i det væsentlige er forsvarsløse; mod de socialt udsatte. Der er en overbevisning om, at hvis kommunerne fjerner pengene fra de socialt udsatte, vil det være muligt at få budgetterne til at hænge sammen, men lokalpolitikernes nedskæringer kender ingen grænser, ingen skam.
Regeringen straffer de kommuner hårdt, som gør en ekstraordinær indsats på det sociale område. Derfor skal vi alle støtte op om kampen for en socialt retfærdigt fordeling.
Når der er fremgangstider, øges nedskæringerne i bunden af samfundet, mens det er indlysende for alle andre end politikerne, at med den massive rigdom som vi ser i samfundet i dag, er fattigdom unødvendig.
En ekstraordinær indsats
Mange kommuner, især i Nordsjælland, bekæmper fattigdom ved at bekæmpe de fattige, de rigeste kommuner betaler for, at de socialt udsatte flytter til fattige kommuner, hvor huslejerne er væsentlig lavere. I stedet for at bruge pengene på de fattige, pumpes milliarder ud i store kulturprojekter, der skal tiltrække ressourcerige familier. Samtidigt bruger rige kommuner enorme ressourcer på at bygge boliger til familier fra den øvre middelklasse, men ikke en eneste billig almennyttig bolig til underklassen.
Den omvendte situation har vi i Nord-Djurs, hvor man har gjort en ekstraordinær indsats for at hjælpe de socialt udsatte. Og netop der kan man se, at folketingets fattigdomsskabende love forhindrer at kommunerne fjerner fattigdommen. Det er bl.a. Refusionsloven som gør, at kommunerne straffes økonomisk hvis de bekæmper fattigdommen.
Intet sted er det mere tydeligt hvad der foregår i dansk politik, og hvordan politikerne gennemtvinger fattigdom, end i Nord-Djurs kommune. Vi skal ikke vente på at politikerne får dårlig samvittighed, vi skal selv bekæmpe den neoliberale fattigdomsskabelse.
Hvis vi skal fjerne fattigdommen i Danmark, er det i Nord-Djurs kommune slaget skal stå, hvor en af Danmarks fattigste kommuner gør en indsats for netop at fjerne fattigdommen.
Ældre er tvunget at tigge på Facebook
Ulighed og fattigdom vokser begge. Ældre har været hårdest ramt. Mange sagde, at de skammer sig over, at være afhængige af at tigge på Facebook, men de har intet andet valg. De siger at de aldrig har haft problemer med penge, men med de nye fattiglove har de meget lidt at leve for.
Der er rigeligt penge i dette land til alle, men den stigende fattigdom som politikerne skaber, gør at fattigdom er blevet normaliseret i Danmark: Vi lever med uligheden som var det en naturlig ting, det er den ikke.
Huslejerne er høje i Hovedstaden og stigende, derfor søger de socialt udsatte til udkanten af Danmark for at overleve. Ingen ved præcis, hvor mange mennesker der kæmper i hemmelighed for at få enderne til at mødes. Hvor mange vil indrømme at de er fattige?
Fattigdom eksisterer i hemmelighed
Juli 2015: Flertal på plads: S, DF og R støtter Venstres kommuneaftale. Fire partier vil altid støtte fremtidige kommune- og regionsaftaler.
De fattige har ikke meget håb om, at politikerne vil forbedre deres situation, tværtimod. Regeringen har meldt ud at nye nedskæringer er i vente. Jo mindre politikere er villige til at bekæmpe fattigdom, jo hurtigere vokser Den Sociale Modstandsbevægelse.
På trods af at være en stor bekymring for vælgerne, er de fleste politikere tavse om emnet fattigdom, og ønsker ikke at sandheden kommer frem under den kommende valgkamp. Vi burde spørge, hvilket slags samfundssystem er det, der gør det muligt for fattigdom at brede sig som den gør.
Udgifterne til ledelse og administration er eksploderet
Samfundet er tvunget at bære en stadig større overklasse af ledere, strateger og konsulenter. Direktørerne i kommunerne har siden 2014 scoret 220 millioner ved ulovlige “fratrædelsesordninger”, jævnfør serien De Dyre Direktører på DR. Vi kan ikke blive ved med at proppe den samme type mennesker ind i råd og udvalg, bestyrelser og magt-netværk; det skal ikke kunne betale sig at køre velfærden i sænk. På blot én generation har Danmark ændret sig til et land der regeres med magt uden moral, og en politik som håndhæves uden hensyn til konsekvenserne for de berørte mennesker.
Det skal også nævnes at kommunal- og regionsdirektørerne er købt og betalt med 31,4 % lønforhøjelse, så de vil nok gå med til næste økonomiaftale mellem regeringen og KL om yderligere besparelser på velfærden.
Lederne går udelukket efter egne gevinster
Lederne i socialvæsenet skulle oprindeligt hjælpe de udsatte, men nu handler det nærmest om at skrabe til sig selv, det samme kan siges om politikerne og deres venner i erhvervslivet. Grådigheden efter penge og materiel velstand har fjernet al medmenneskelighed. Det at tjene borgerne er udskiftet med ledere som udelukket går efter egne gevinster. Væk er den nødvendige moralske overbevisning om en nation som bygger på værdier som humanisme, solidaritet, ligeværd, frisind eller tolerance.
Ingen har ret til at skade andre, med henvisning til at det er regeringen som laver lovgivningen, samt bagefter forsøge at vaske deres hænder. Det mest kvalmende og skræmmende ved det onde socialvæsen de har skabt er, at man ikke trækker en streg når det drejer sig om børnefattigdom. Den urimelige forhånelse, som man oplever at medier og politikere har udsat dem udenfor arbejdsmarkedet for er beskidt. Det er en straf oveni straffen at være fattig.
Det er på tide at stoppe op og sige at nu er det nok, vi skal ikke rejse det hvide flag, vi lever midt i en velfærdskrig, og der er ingen tegn på at politikerne standser nedskæringerne, ej hellere overførelserne af pengene til de rige direktører i kommunerne, til virksomhederne på offentlig støtte osv.
Peter Sterling 