Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse
Den offentlige myte
Den største myte i dansk politik er, at der ikke er nogle penge til velfærd, at Danmark nærmest er et uland pengemæssigt set. Intet kunne være længere fra sandheden. Aldrig har der været så mange penge i samfundet. Penge som stammer fra et af de mest frugtbare økosystemer i verden. Penge som kommer fra det samlede samfund, som er rigt bl.a. pga. velfærdssamfundet, uden det ville de forrige generationer ikke være i stand til at opbygge landet.
Aldrig har der været så mange penge i Danmark som nu, og finansvæsenet ved det, de har adgang til alle pengeoverførelser, og kender alle udgivelser fra Danmarks Statistik. Derfor har de slået til nu. Hvidvask for 1.500 milliarder, udbytteskat for 410 milliarder og de vedvarende skattelybølger. Alle statskasser står vidt åbne for finansvæsenet, det er det rene tag selv bord. Det er finansvæsenet som har direkte adgang til alle pengene, og som sidder ovenpå pengetanken, sådan har politikerne ville det. Men ingen, der har den direkte adgang, kan styre sig.
Direktørerne i de største banker i verden har svindlet udbytteskat på 410 milliarder.
Bankerne bugner af penge, milliarderne flyver rundt. Handler efterfølges oftest af store honorarer, og sorte penge under bordet. Dette er normalt i bankverdenen. De kan ikke styre sig, det bliver normalt at være grådige, at svindle, der udvikler sig hurtigt en syg kultur, og en syg indstilling til det omkringværende samfund.
Chefen for den Europæiske Centralbank Mario Draghi, som oprindeligt kommer fra et af USAs værste banker, pumpede over 6000 milliarder Euro ud, penge som overvejende havnede i lommerne på aktionærer o.l. Disse enorme beløb skal nu betales tilbage af alle over skatten eller ved bidrag til EU, med renter og renters rente.
Det siger sig selv at man derfor er nødt til at skabe fattigdom for at kompensere. USA er det perfekte eksempel på den neoliberale politik, hvor stigende ulighed medfører flere milliardærer. Flere rige og flere fattige, det er to sider af samme mønt. Pengene fjernes fra bunden af samfundet. Sociale indsatser skal undgås. De sociale vilkår i EU-unionen er stærkt nedadgående.
Kampen står om pengene
Sammen med regeringen har virksomhederne skabt et gennem korrupt miljø, i hvilket pengene og lovgivningen udelukket arbejder i virksomhedernes interesse. Det er kommet dertil hvor den systematiserede korruption gennem markedet og den såkaldte ’Løkke-fond’ kontrollerer regeringen og bestemmer lovgivningen, og der er åbnet op for hidtil uhæmmet korruption uhørt i Danmarkshistorien.
De sidste 20 år har virksomhederne søgt efter nye områder hvor udbytning kan foregå uhæmmet, privatiseringerne er sket med politikerne som villige stråmænd for de private virksomheder. Privatiseringen af sundhedsvæsenet, post, telefoni, jernbaner, central infrastruktur som lufthavne og energiforsyningen har overført milliarder til private virksomheder, velfærdsstaten stod nu for fald. De penge som før gik til underklassen, er flyttet over til private firmaer. Antallet af virksomheder er eksploderet. Der er 1200 milliarder hvert år i det offentlige velfærdssystem. Erhvervslivet smager blod, de er ude af stand til at styre sig. De rovgriske vil have pengene.
Listen over aktører, som tjener fede penge på denne nye korruptionsordning omfatter bl.a. kvotekongerne, landbruget, Danmarks rigeste familievirksomheder, konsulentvirksomhederne, PR- og lobbyfirmaer bl.a. Operate og Cepos.
Dette er essensen af historien om den moderne europæisk politik: Alle penge fjernes fra bunden af samfundet, for at dem i toppen kan feste. Det er milliardærerne som har den reelle politiske magt, fordi de gamle magtpartier er svage. Politikerne som skulle repræsentere befolkningen, danser med omkring de riges guldkalv, de skovler selv penge ind.
Ikke et ord om fattigdomsskabelsen i medierne
Den afgørende drivende faktorer bag den stigende ulighed i samfundet, har været de kæmpemæssige skattelettelser af flere omgange til dem, der har de højeste indkomster. De rige sidder på en større del af samfundskagen i dag og på en stigende andel af den samlede indkomst.
På TV ser vi kornfede selvglade liberale journalister ytrer sig i glade vendinger om denne fantastiske udvikling; deres bankbøger bugner og millionerne flyder ind på deres private konti.
Ikke et ord om fattigdomsskabelsen, ikke et ord om dem som nedskæringerne går ud over. Ikke et ord om at det såkaldte råderum, som bliver til skattelettelser, kommer fra nedskæringerne overfor de socialt udsatte. Hold kæft hvor går det godt i Danmark; vi er nu i samme klub, som de lande de forrige generationer ikke ville sammenligne sig med.
En magtfuld forsamling af anti-sociale kræfter har overtaget kontrollen med folketinget, de søger permanent økonomisk domination til fordel af deres samfundsklasse, velstand og magt. Dette er gjort muligt ved en stadig stigende grad af anti-demokratiske embedsmænd i Finansministeriet.
Der er råd til at alle har en anstændig levestandard
Siden 2010 er der blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte i kommunerne til at løse opgaverne. De personalegrupper, som er skåret ned er: Lærere: knapt 7.000. Pædagogisk personale: knapt 3.000 pædagogisk uddannet personale. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Godt 2.500. Dagplejere: Knapt 7.500. Social- og sundhedspersonale: knapt 11.500. Specialarbejdere: godt 3.500. Rengøringsassistenter: Knapt 3.500.
At der ikke er penge er løgn og latin. Mht. skat og velfærd: 52 mia. kr. er der givet i skattelettelser de sidste 15 år. Der er sparet 26 mia. kr. på kommunal velfærdsservice siden 2007. Topskat bidrager kun med 1,7 % af de samlede offentlige indtægter. Skatteskandalen har kostet danskerne mindst 80 mia. kr.
De rige har en øget velstand hvert år på 20 %. De rige danskere skjuler mellem 100-288 mia. kr. i skattely. Multinationale selskaber snyder for mellem 7-14 mia. kr. årligt i skat. Selskabsskatten er sænket fra 50 % til 22 procent. Formueskatten er afskaffet. Danmarks rigeste familier har en særlig skatterabat på 1,3 mia. kr.
BNP er vokset med 15 % siden 2001. Nettoformuen er på 3.600 mia. kr. Virksomhederne havde et overskud på 227 mia. kr. i 2016. De øverste 10 % har scoret 89,9 mia. kr. i indkomstfremgang siden krisen – halvdelen er gået til den rigeste procent.