EU og finanspagten

I årtier har politikerne nu arbejdet på overtid for at skabe fattigdom. Den voksende ulighed har til formål at føre til flere job til lavere løn, flere penge til virksomhederne, og færre til de fattige, Dansk Arbejdsgiverforening fryder sig over samarbejdet med politikerne.

Hvorfor siger politikerne ikke bare sandheden: Man ønsker at skabe fattigdom! Er det så svært at indrømme? Det er på tide at sige tingene som de er: “Vi vil have fattigdom, fordi pengene skal overføres til dem højere oppe i hierarkiet. Vi skaber fattigdom, fordi vi kan”. Her er den store fattigdomsplan: Reformerne af efterløn, fleksjob og førtidspension og dagpenge er alle indført på baggrund af henstillinger fra EU.

I 2010 blev EU-Kommissionen og Rådet af stats- og regeringschefer enige om en række konkrete nedskæringer. På den baggrund vedtog den daværende VK-regering med stemmer fra Dansk Folkeparti den såkaldte genopretningspakke i juni 2010, som dagpengereformen var en del af.

Da regeringen i 2011 og 2012 gennemførte nedskæringerne af efterløn samt fleksjob og førtidspension, skete det også på baggrund af henstillinger fra Kommissionen og Europarådet.

Budgetlofter i kommuner og regioner

EU Kommissionen og Europarådet indførte budgetlofter i kommuner og regioner

Kommissionen henstiller til Danmark om i 2011-2012 at implementere nedskæringerne af efterlønsordningen, ved at gennemføre en nedskæring af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger og fleksjobordningen mod de mest sårbare grupper. De anbefalede også indførelsen af budgetlofter i kommuner og regioner, som handler om Finanspagten.

EU’s stats- og regeringschefer vedtog i 2011 Finanspagten. I 2012 valgte et flertal i Folketinget at slutte Danmark til Finanspagten uden en forudgående folkeafstemning. Finanspagten betyder, at politikerne i Folketinget har et meget snævert spektrum af værktøjer i den økonomiske politik, og at de ikke for eksempel kan vælge at lave investeringer i velfærden eller offentlig infrastruktur for at sætte gang i hjulene i en tid med høj arbejdsløshed.

Udgiftsloftet lægger stramme rammer for, hvor mange penge der er til den kommunale, regionale og statslige velfærd, selvom udgifterne stiger. Truslen om økonomiske sanktioner lægger samtidig et voldsomt pres på kommunerne om ikke at bruge for mange penge til det sociale. Link til den store plan: “Fakta, sådan påvirker EU velfærden”.

Sådan påvirker EU velfærden

I forbindelse med Brexit er det kommet frem at der er 19.000 love som skal evalueres og omdannes til britiske love. Ethvert land i EU har altså 19.000 love hvorved EU bestemmer. Det er noget som medierne har glemt at fortælle befolkningen. De love som skaber fattigdom i landene, kommer oprindeligt fra EU. I EU er der en fjerdedel som er på vippen til fattigdom, men det er ikke noget som bekymrer Kommissærerne. Herhjemme er det de danske neoliberale som har implementeret fattiglovene, og det har de gjort med åben pande.

EU, liberalisme og sociale nedskæringer er nu uløseligt knyttet sammen, der er ikke – og der vil ikke fremover komme en anden vej – EU forsvinder før Danmark, det hedder overlevelsesinstinkt.

Fortæl EU-politikere at virkeligheden herhjemme er massive velfærdsnedskæringer, social fornedrelse og ydmygende kontrol, bunden er drænet for penge og Skat og andre sociale institutioner er mere end halverede.