Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse
Embedsmandsvældet
I løbet af 20 år er næsten hele statens sjæl skiftet ud. En omfattende ændring af systemet fra en social forankret stat, til en mere neoliberal, kan kun lade sig gøre, hvis også ledelsen og administrationen i de sociale institutioner, samt embedsmændene i ministerierne bliver skiftet ud. De neoliberale har 80 års erfaringer bl.a. med deltagelse i diktaturer i Sydamerika, for at gennemføre neoliberalismen i Danmark. Det er lykkes dem at indføre diktatur-lignende metoder i både socialinstitutionerne og på integrationsområdet.
Det bliver en lang og sej kamp at fjerne de klima- og fattigdomsbenægtere som sidder i institutionerne. I toppen af de sociale institutioner har regeringerne, S eller V ledet, gennem 20 år ansat nedskærings-liberale ignoranter.
Naturligvis har de to regeringsbærende partier kendt til klimaforandringerne, men de har bevidst faket den. På samme måde har de vidst alt om den stigende fattigdom, som folketinget har skabt, efter USA, engelsk og tysk model.
Den eneste måde at flytte magten tilbage til et socialt folkestyre, er at bygge nye ministerier. De nuværende topembedsmænd vil aldrig ændre holdning, og deres magt er en hån mod de socialt udsatte, samt et forræderi mod klodens fremtid.
Venstre arbejder på at fjerne alle pengene fra bunden af samfundet, for at give dem til erhvervslivet, og Socialdemokraterne vil give pengene til den øvre middelklasse.
Hvem er det som fodrer politikerne med anti-sociale fraser? De neoliberale økonomer, Dansk Industri, 51 danske tænketanke, konsulentvirksomhederne, medicinindustrien, de multinationale virksomheder, lobbyfirmaerne. Politikerne lytter kun til det, som de selv vil høre. Alle andre bliver afskåret fra indflydelse, NGO’erne, fagforeningerne, menneskerettigheds organisationerne. Hvordan får vi demokratiet tilbage?
Finansministeriet og deres udregninger
Finansministeriet burde være neutralt politisk set, men det er dem som gennemtvinger den neoliberale økonomiske politik.
Det er Finansministeriet og deres udregninger, som har præget lovgivningen. De mange fattigdomsskabende reformer stammer fra Velfærdskommissionens rapport, der er baseret på økonomernes computermodel – Dream-modellen. Man kan direkte spore nedskæringerne til Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen, der har smadret Danmark som velfærdssamfund.
De nedskæringer som har ramt underklassen, skal gøre dem fattigere, for at motivere dem ud på arbejdsmarkedet. Men fattigdom ødelægger i stedet psyken og stressen ødelægger helbredet.
Nogen må skride ind overfor magtens overdrev
At gå over kanten af lov og konventioner, uden at det får konsekvenser, er Støjberg og regeringens mesterstykke. Vi har oplevet at ministre slipper af sted med hvad som helst; de kan nu holde sig på den forkerte side af lovens kant, uden at systemet reagerer og vælter dem.
Danmark regeringsførelse er af lave. Der sidder politikere og embedsmænd i magtfulde positioner som har svært ved at administrere magten. Når der er for meget magtulighed i samfundet, så begynder dem som er ovenpå, altid at krænke dem der er længere nede i hierarkiet. Der er tale om ydmygende tvang og social forsømmelser og institutionelt mishandling af borgerne ved hjælp af et magtsystem der er nådesløs.
Hemmelighed og tavshed er gerningsmandens første forsvarslinje, mørkelæggelse er politikernes. Hvis de ikke kan bringe ofret til tavshed, forsøger de at sikre sig, at ingen lytter. Til dette formål fremhæver politikeren et imponerende udvalg af argumenter, fra den mest åbenlyse benægtelse til den mest sofistikerede og elegante rationalisering. Det er et tegn på at være vant til en sådan magt, at sandheden ikke betyder noget, fordi du ikke kan modsiges.
Vi har set segmenter af vores regering i deres holdninger og handlinger vedtage taktikker, der er uværdige for et demokrati, og lejlighedsvis minder om totalitære regimer. Diverse regeringer har udøvet magten uden skyldfølelse. Socialvæsenet har gennemgået årtiers dehumanisering. Implikationerne er, at de socialt udsatte er blevet efterladt ubeskyttet, uden rettigheder eller værdighed.
Penge, magt og ideologi styrer
Det er oplevelsen af magt, oplevelsen af privilegierne, af magtfuldhed, der gør, at politikerne føler en grænseløshed, det er et symptom på en top- og magtstyret verden, som ikke anser borgerne for at være ligeværdige, og folk på samfundets bund eller der omkring, mennesker i sårbare situationer, bliver ikke anset for legitime borgere med rettigheder. Tværtimod bliver de krænkede på alle måder.
Hvis dem som er i disse overordnede positioner, begynder at føle sig urørlige, i kraft af deres magt, og oplever denne magtfuldkommenhed, så er det, at det fører til grænseoverskridelse, det er derfor det er vigtigt, at der bliver opbygget kontrolorganer som som holder øje med magten.
Embedsmændene er ikke bare ofre for ministrenes magtmisbrug, men handler og agerer i forskellige situationer, hvor der også kan blive brugt overtalelse i forhold til at beholde et job, eller der er nogle magtspil, hvor nogle får nogle fordele, og når de forsøger det, kan der opstå nogle forhandlinger eller misforståelser, som gør at det skrider ud på forkert spor, som måske ikke var embedsmandens hensigt. Det foregår tit på nogle ulige vilkår.
Omkring magten er det også interessant at se at der er nogen af det demokratiske samfunds funktionærer som har tænkt; at måske kan jeg få en karrieremæssig fordel, af at omgås magthaveren.
Peter Sterling 