Lettere omskrivning af Kennedy’s tale 25. maj, 1961: We choose to go to the Moon!
Vi vælger at bekæmpe klimaforandringerne. Følgende tiltag skal gennemføres før de næste tre årtier er udløbet: Vi vælger at udvikle en ny type bæredygtig transportbil, og en ny ikke forurenende skibstype. Vi vælger at ombygge bygningerne for at spare på energien, og vi vælger at foretage en omlægning af landbruget, for at formindske dets store CO2-udledninger. Vi vil endvidere fjerne brugen af kul, olie og gas, så hurtigt det er muligt.
Vi vælger at bekæmpe klimaforandringerne, ikke fordi det er let, men fordi det er nødvendigt for en hel række arters overlevelse, inklusive vores egen; fordi disse mål vil tjene til at organisere og måle det bedste af vores færdigheder, fordi den udfordring er en, som vi er villige til at acceptere, en vi ikke kan udskyde, og en udfordring vi agter at vinde.
Specifikt har vi gjort os det klart, at klimaforandringerne allerede foregår. De forandringer i klimaet, vi nu ser rundt om på hele kloden, og som forårsager dramatiske ændrer i vores livsstil, fortæller, at det allerede er for sent at vende tilbage til hvad der engang var, i det mindste i vores egen levetid.
Siden Paris-aftalen i 2015 er vores utilstrækkelige indsats mod klimaforandringerne blevet kortlagt. Med råd fra klimaeksperter, som har undersøgt problemerne i årtier, har vi forstået, på hvilke områder vi er stærkest og hvor vi ikke er, hvor vi kan lykkes og hvor vi måske ikke kan.
Nu er det tid til at tage de beslutninger som rækker helt frem til år 2030 og 2050 – tid til at spille en klart førende rolle i menneskehedens overlevelse, vi skal gennemføre forandringer, som på mange måder kan være nøglen til vores børns fremtid her på jorden.
Vi tror, at de rige nationer har alle de ressourcer og talenter, der er nødvendige. Men fakta i sagen er, at vi aldrig har taget de nødvendige beslutninger for miljøet, eller hærdet de ressourcer, der kræves til et så stort projekt. Vi har aldrig specificeret mål på lang sigt, for en presserende tidsplan, eller styret vores ressourcer og vores tid, for at sikre deres opfyldelse.
Vi ved at andre store nationer har valgt ikke at bekæmpe klimaforandringerne, og netop derfor må vores indsats forøges. Vi anerkender sandsynligheden for, Paris-aftalens mål ikke vil blive mødt til tiden, men vi er dog ikke desto mindre forpligtet til at gøre disse nye anstrengelser, og til at gå forrest.
For selvom vi ikke kan garantere, at menneskeheden en dag stadigvæk vil eksistere, kan vi garantere, at enhver manglende indsats vil gøre vores mulighed for overlevelse sværere.
Vi tager en risiko ved at omlægge vores produktion og økonomi, men som det fremgår af tidligere tiders præstationer, øger denne risiko vores muligheder for overlevelse, efterhånden som vi gennemfører de enkelte klima delmål. Andre nationer vil blive inspirerede, men det er ikke kun et kapløb. Fremtiden er åbent for alle. Omvendt styres vores iver for at bekæmpe klimaforandringerne ikke af andres manglende indsats. Vi går ind i klimakampen, for uanset hvad menneskeheden må påtage sig, må alle borgere fuldt ud dele denne planet.
Vi beder derfor vores politikere om at tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at opfylde de internationale klimamål, ud over de penge, de tidligere har brugt til klimaaktiviteter.
For det første tror vi, at en række rige nationer skal forpligte sig til at opfinde nye transportmidler, inden det næste årti, for at fjerne den forurening og CO2 udledning, som de nuværende transportmidler udleder. Intet andet enkelt projekt i denne periode vil være mere imponerende for menneskeheden, eller mere vigtigt for langtrækkende overlevelse på denne jord; og intet vil være så vanskeligt eller dyrt at udføre. Vi foreslår at fremskynde udviklingen af passende bil- tog- og skibsfartøj. Vi foreslår at udvikle alternative fly, meget bedre end noget som indtil nu er udviklet.
For det andet må landbrugsstøtten omlægges til økologisk og lokal produktion, og en række marker forvandles til skovarealer, som sammen med de skovarealer der allerede er til rådighed, fremskynder optagelse af CO2 udledning. Global Carbon Law kræver at vi skal halvere CO2 udslippet hvert årti. Vi har tre årtier til bl.a. at reducere CO2 udslippet, stoppe med at ødelægge regnskovene og biodiversiteten, samt til at forhindre et kollaps af fiskebestanden.
For det tredje vil yderligere forskning få mest muligt ud af vores nuværende vedvarende energiproduktion: Ved at fremskynde brugen af vedvarende energier til verdensomspændende produktionsformer, kan vi fjerne brugen af kul, olie og gas, så hurtigt det er muligt. De rige lande i verden skal være helt kulfri inden år 2035, ikke 2050, hvis vi skal leve op til Parisaftalen.
For det fjerde vil vi anbefale fremskyndelse af de nødvendige tiltag, for at ombygge staters boliger, en energirenovering som mindsker hvor meget energi, som vi i alt forbruger. Privatboligernes energirenovering er særligt vigtig for de klimaformål, som nationer aldrig må overse.
Lad det være klart – og det er et valg, som alle borgere må gøre med dem selv – lad det være klart, at vi beder en række lande om at acceptere et fast engagement i et nyt handlingsforløb, som vil vare i mange år og bære meget store omkostninger. Dette er et valg, som vi skal gøre i dag, og vi er overbevist om, at alle under vejledelse af klimaeksperterne vil overveje sagen omhyggeligt.
Det er en vigtig beslutning, som vi tager på vegne af alle mennesker. Men alle som har levet igennem de sidste års forandringer i klimaet, har set betydningen af det som venter os, og ingen kan med sikkerhed forudsige, hvad den ultimative betydning det vil have for bevarelsen af menneskeheden.
Vi mener, vi skal vælge at mennesket som art skal overleve. Men vi tror, at alle på denne planet bør overveje sagen omhyggeligt, fordi det er en tung byrde, og det giver ingen mening at acceptere, at vi tager en bekræftende stilling med de nye tiltag, medmindre vi er parate til at gøre det arbejdet som er nødvendigt, og bære byrderne for at fuldføre målene. Hvis vi ikke er seriøst forpligtede, skal vi allerede i dag melde klart ud. Både Tyskland, Australien og USA har sagt fra, det er rige nationer med store CO2 udledninger.
Denne beslutning kræver et stort internationalt engagement inden for videnskabelig og teknisk arbejdskraft, materiel og faciliteter og muligheden for at omdirigere dem fra andre vigtige aktiviteter, hvor de allerede er tyndt spredt. Det betyder en grad af dedikation, organisation og disciplin, som ikke altid har karakteriseret vores forskning og udviklingsindsats.
Medmindre enhver borger, videnskabsmand, ingeniør, servicemand, tekniker, entreprenør og politiker giver sit personlige løfte om, at nationerne vil bevæge sig fremad med fuld forståelse for, at vi som art står på en skillevej, og er tvunget til at vælge, så når vi ikke Paris-aftalen ved år 2050.
Som rige nationer erkender vi vores alt for store udledning af CO2, og højt energiforbrug på boligområdet. Søfartsnationer har en særlig forpligtelse til at udvikle en ny skibstype. Landbrugsnationer må erkende deres andel i de store udledning af CO2 ved produktion og eksport af kødprodukter. Endvidere er vi nødt til at erkende at den globale turisme med fly er en af de store klimasyndere.
Peter Sterling 