Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Embedsmandsvældet

I løbet af 20 år er næsten hele statens sjæl skiftet ud. En omfattende ændring af systemet fra en social forankret stat, til en mere neoliberal, kan kun lade sig gøre, hvis også ledelsen og administrationen i de sociale institutioner, samt embedsmændene i ministerierne bliver skiftet ud. De neoliberale har 80 års erfaringer bl.a. med deltagelse i diktaturer i Sydamerika, for at gennemføre neoliberalismen i Danmark. Det er lykkes dem at indføre diktatur-lignende metoder i både socialinstitutionerne og på integrationsområdet.

Det bliver en lang og sej kamp at fjerne de klima- og fattigdomsbenægtere som sidder i institutionerne. I toppen af de sociale institutioner har regeringerne, S eller V ledet, gennem 20 år ansat nedskærings-liberale ignoranter.

Naturligvis har de to regeringsbærende partier kendt til klimaforandringerne, men de har bevidst faket den. På samme måde har de vidst alt om den stigende fattigdom, som folketinget har skabt, efter USA, engelsk og tysk model.

Den eneste måde at flytte magten tilbage til et socialt folkestyre, er at bygge nye ministerier. De nuværende topembedsmænd vil aldrig ændre holdning, og deres magt er en hån mod de socialt udsatte, samt et forræderi mod klodens fremtid.

Venstre arbejder på at fjerne alle pengene fra bunden af samfundet, for at give dem til erhvervslivet, og Socialdemokraterne vil give pengene til den øvre middelklasse.

Hvem er det som fodrer politikerne med anti-sociale fraser? De neoliberale økonomer, Dansk Industri, 51 danske tænketanke, konsulentvirksomhederne, medicinindustrien, de multinationale virksomheder, lobbyfirmaerne. Politikerne lytter kun til det, som de selv vil høre. Alle andre bliver afskåret fra indflydelse, NGO’erne, fagforeningerne, menneskerettigheds organisationerne. Hvordan får vi demokratiet tilbage?

Finansministeriet og deres udregninger

Finansministeriet burde være neutralt politisk set, men det er dem som gennemtvinger den neoliberale økonomiske politik.

Det er Finansministeriet og deres udregninger, som har præget lovgivningen. De mange fattigdomsskabende reformer stammer fra Velfærdskommissionens rapport, der er baseret på økonomernes computermodel – Dream-modellen. Man kan direkte spore nedskæringerne til Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen, der har smadret Danmark som velfærdssamfund.

De nedskæringer som har ramt underklassen, skal gøre dem fattigere, for at motivere dem ud på arbejdsmarkedet. Men fattigdom ødelægger i stedet psyken og stressen ødelægger helbredet.

Nogen må skride ind overfor magtens overdrev

At gå over kanten af lov og konventioner, uden at det får konsekvenser, er Støjberg og regeringens mesterstykke. Vi har oplevet at ministre slipper af sted med hvad som helst; de kan nu holde sig på den forkerte side af lovens kant, uden at systemet reagerer og vælter dem.

Danmark regeringsførelse er af lave. Der sidder politikere og embedsmænd i magtfulde positioner som har svært ved at administrere magten. Når der er for meget magtulighed i samfundet, så begynder dem som er ovenpå, altid at krænke dem der er længere nede i hierarkiet. Der er tale om ydmygende tvang og social forsømmelser og institutionelt mishandling af borgerne ved hjælp af et magtsystem der er nådesløs.

Hemmelighed og tavshed er gerningsmandens første forsvarslinje, mørkelæggelse er politikernes. Hvis de ikke kan bringe ofret til tavshed, forsøger de at sikre sig, at ingen lytter. Til dette formål fremhæver politikeren et imponerende udvalg af argumenter, fra den mest åbenlyse benægtelse til den mest sofistikerede og elegante rationalisering. Det er et tegn på at være vant til en sådan magt, at sandheden ikke betyder noget, fordi du ikke kan modsiges.

Vi har set segmenter af vores regering i deres holdninger og handlinger vedtage taktikker, der er uværdige for et demokrati, og lejlighedsvis minder om totalitære regimer. Diverse regeringer har udøvet magten uden skyldfølelse. Socialvæsenet har gennemgået årtiers dehumanisering. Implikationerne er, at de socialt udsatte er blevet efterladt ubeskyttet, uden rettigheder eller værdighed.

Penge, magt og ideologi styrer

Det er oplevelsen af magt, oplevelsen af privilegierne, af magtfuldhed, der gør, at politikerne føler en grænseløshed, det er et symptom på en top- og magtstyret verden, som ikke anser borgerne for at være ligeværdige, og folk på samfundets bund eller der omkring, mennesker i sårbare situationer, bliver ikke anset for legitime borgere med rettigheder. Tværtimod bliver de krænkede på alle måder.

Hvis dem som er i disse overordnede positioner, begynder at føle sig urørlige, i kraft af deres magt, og oplever denne magtfuldkommenhed, så er det, at det fører til grænseoverskridelse, det er derfor det er vigtigt, at der bliver opbygget kontrolorganer som som holder øje med magten.

Embedsmændene er ikke bare ofre for ministrenes magtmisbrug, men handler og agerer i forskellige situationer, hvor der også kan blive brugt overtalelse i forhold til at beholde et job, eller der er nogle magtspil, hvor nogle får nogle fordele, og når de forsøger det, kan der opstå nogle forhandlinger eller misforståelser, som gør at det skrider ud på forkert spor, som måske ikke var embedsmandens hensigt. Det foregår tit på nogle ulige vilkår.

Omkring magten er det også interessant at se at der er nogen af det demokratiske samfunds funktionærer som har tænkt; at måske kan jeg få en karrieremæssig fordel, af at omgås magthaveren.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Christiansborg A/S har forkrøblet en hel række sociale institutioner

De fleste sociale institutioner er i knæ, Skat, Socialvæsenet, Beredskabsstyrelsen, Miljøministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fri process ved domstolene er nede på 1/5 af hvad den var. Politiet har meldt ud at deres virkningsgrad er faldet til under 50 %. Skat er gået fra 13.000 medarbejdere til 6.000 og er ude af stand til at varetage de mest basale arbejdsgange.

Det er bl.a. erhvervslivet og især finansvæsenet som har interesse i ikke at blive reguleret, og overklassen som har flyttet skattebyrden over på middelklassen.

Man taler om at den samlede Erhvervs-Politiker-magt også kaldet Christiansborg A/S, har nedlagt eller forkrøblet en hel række sociale institutioner. Der er en lige linje tilbage til Dong, Postvæsenet, Københavns Lufthavn og TDC. Over halvdelen af Danmark er allerede opkøbt af udlandet.

Virksomhedernes politiske magt er vokset eksponentielt med salg af statens institutioner, samt pga. privatiseringerne af alt lige fra ældrepleje til kontrol med de ledige. Staten svækkes og de private formuer investeres i politisk magt. Korruptionen har store mørketal.

De multinationale betaler stadigvæk ikke skat, 110 milliarder skylder middelklassen og virksomhederne i ubetalte regninger, som skat i øjeblikket ikke er i stand til at inddrage pga. at politikerne har sparet Skat i stykker. Husejerne har vel mellem 800-1000 milliarder i mursten. Skattevæsenet kender til 17.000 som har penge i skattely. Det globale beløb for gemt offshore skattely løber op på 252.000 milliarder kroner.

Hidden offshore wealth totals $36 trillion

Statens penge skal gå til opgaver som hospitaler, veje o.l. samt til de nødstedte borgere, ikke til kalkunfede skattely-svindlende erhvervsfolk som gambler på aktiemarkedet som f.eks. landbruget også gjorde op til boblen sprang i 2008. En pæn del af EU’s budget går til landbruget.

Årligt får konsulentfirmaerne 4,6 milliarder

Årligt får konsulentfirmaerne 4,5 milliarder for deres samfundsskadelige virksomhed. Der må indarbejdes konsekvenser i kontrakterne over for konsulentfirmaerne, men hvad med politikerne som har bestilt de vanvittige storprojekter? De giver sig selv og hinanden amnesti, og er derved fri for enhver erstatning. Kaos er hvad de efterlader sig i kølvandet, hvorefter de ansættes som lobbyister, konsulenter eller som underholdning i TV.

Vi er vidner til velfærdsstatens opbygning og nedbrydning, hvor skiftende regeringer, S eller Venstre ledet, i koalition med virksomhederne, har solgt en lang række offentlige selskaber. Politikerne har travlt med at skære ind til benet med såkaldte reformer og festlighederne fortsætter på 1. klasse, alt i mens Moderniseringsstyrelsen sikrer mere kontrol, tvang og sanktion udliciteret til virksomhederne.

Privatiseringen af offentlige virksomheder, handler om vand, varme, strøm, jernbane, post, telefoni og hospitaler, store investeringer som jernbaneudbygning koster staten mange penge, det samme gør central infrastruktur som lufthavne og energiforsyningen. Privatiseringen af sundhedsvæsenet har overført milliarder til private virksomheder.

Staten har solgt sin vaccineproduktion til et saudiarabisk ejet medicinalfirma. Postvæsenets ned­tur er det sidste resultatet af markedsdiktatur, der er nu langt til politistationer, hospitaler og uddannelsesinstitutioner.

Først fjerner man lokalhospitalerne, så borgerne skal transporteres over lange strækninger. Nu vil Venstre så igen opføre lokalhospitalscentre, og sælger sig selv til folketingsvalget som reddere af lokaldemokratiet? Hvilket konsulentfirma har konstrueret den løgn? Hvad har det kostet, alt i alt?

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Erhvervslivets magt over Folketinget

Erhvervslivets magt herhjemme er så omfattende, at næsten hele folketinget ligger på knæ for dem, og hele det sociale område blev i 2002 underlagt beskæftigelsesministeriet. Det er et vidnesbyrd om et forfejlet demokrati og en fundamental forråelse af kapitalismen, som viser at Danmark er på vej mod ødelæggende ulighed og uhyggelig social uretfærdighed.

Danmark er et af verdens rigeste lande, og derfor et af de lande hvor milliardærerne bruger flest penge på at fordreje demokratiet, medierne og folketingsvalg. Teorien om demokrati er, at borgerne bestemmer, alternativet er stor koncentration af velstand og magt hos nogle få; med andre ord er der mulighed for borgerstyre eller ulighed, men ikke begge dele samtidigt. Borgerne kan i dag gå til valg en gang hvert fjerde år, men har ingen indflydelse på hvad der bør gøres ved klimaforandringerne, den sociale nød etc.

De fleste ved ikke hvilke ekstreme formuer de rige poster i lobbyfirmaer, og hvor meget propaganda vi alle bliver udsat for i medierne.

Ultraliberale politiske aktivister

Regeringens forslag til mindre velfærd bygger på et særdeles grundigt arbejde gennemført for partiet Venstre af et hold ihærdige lobbyfirmaer, med tilknytning af ultraliberale politiske aktivister, og er selvfølgeligt sponsoreret af dansk industri samt interesserede virksomheder med penge på kistebunden. Medlemmerne af Dansk Industri stemmer efter antal lønkroner, dvs. de store giganter bestemmer, dette lugter langt væk af særinteresser, bestilt propaganda og politisk spin.

Lobbyisternes kamp for at forøge fattigdommen i Danmark har kostet landet dyrt. LA og lobbyfirmaet Cepos tæppebomber medierne med argumenter for at forøge uligheden i Danmark. Benægtelsen af at der er fattigdom i Danmark følger samme strategi som blev udviklet af advokater i tobak­industrien:

The Four Dog Defense: 1. Benægtelse. 2. Minimering. 3. Negligering. 4. Skyldoverførelse.

1. Start med at benægte at der er fattigdom
2. Hvis der er fattigdom, så skader den ingen
3. Den negligerende fattigdom, som tvivlsomt har skadelig effekt, omhandler kun promiller af befolkningen, der er tale om den såkaldte Gini koefficient
4. Hvis der er minimal fattigdom, så er det de fattiges egen skyld, de har karakterbrister, eller de er ikke rigtige danskere

I mange år har politikerne tilladt et fattigdomsniveau som er uanstændigt højt, langt højere end man skulle tro at et rigt og etisk funderet samfund ville tolerere. Fattigdommen koster samfundet mere end prisen for at fjerne den, den er for dyr på alle niveauer, og vi har ikke råd til menneskeligt set at dette fortsætter.

Landets politik trænger til god og moralsk anstændighed og ansvar for næste generation, nationens fremtid og miljøet. En retfærdig uddannelse for alle bør have forrang for nedskæringer i uddannelsessystemet, massiv velstand til de rige og øgede udgifter til militæret.

Det neoliberale sociale nedbrydningsarbejde

Det er ikke tilfældigt at pengene fjernes fra bunden af samfundet, og havner hos virksomhederne. Men hvis der er nogen som stadigvæk undrer sig over, hvad der sker i Danmark i disse år, så er det alt sammen en del af en samlet plan, der er firs år gammel. Alle kan utroligt nok slå planen op ude på nettet, ved at søge efter ét enkelt ord: Neoliberalisme.

Omdannelsen af landet bliver massivt finansieret af overklassen, finanssektoren og virksomhederne. På trods af den overdådige finansiering ved de fleste knapt nok hvad ordet Neoliberalisme betyder. Der er tale om et omfattende netværk af rige virksomhedsejere, akademikere fra øvre middelklasse og sympatiserende journalister.

De Danske Neoliberalister investerer massivt i tænketanke, lobbyfirmaer og liberale medier, og de sørger for at placere deres egne i ledende stillinger i staten, i råd og udvalg i ministerierne og sågar som chefer i socialcentrene. De liberale ledere sørger for at alle institutioner skærer ned, f.eks. er Skat bevidst ødelagt, for der igennem at skaffe penge til skattelettelserne til de rige.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Den ukontrollerbare magt

Et demokratisk magtopgør med bankerne er umuligt, da de ejer landbruget, virksomhederne, kreditforeningerne, ja Danmark, de styrer politikerne og bestemmer reelt hvilke love som vedtages. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit, Sydbank, Spar Nord. Deregulering af bankerne har givet overklassen frie tøjler. Alene Danske Bank har en omsætning som er 1 ½ gange større end Danmarks BNP.

Der skrives spalter op og spalter ned om klimaforandringerne, men de nødvendige omlægninger vil de, som har den reelle politiske magt, og derved de afgørende værktøjer til at gå i en anden retning, ikke gå.

På samme måde som nu, blev der skrevet i aviserne op til 2008 om boligboblen, men ingen som deltog i festen kunne styre sig selv. Grådighedsstress forhindrer millionærerne og milliardærerne, men især finansverdenen i at standse deres spekulationsadfærd, og det demokratiske system kan heller ikke stoppe dem. En opdeling af bankerne synes udenfor politisk rækkevidde.

Vi er stivnet i en destruktivt verden og dømt til at gentage samme fejl. Alle andre, som ikke spekulerer, er dømt til at deltage, for når kriserne igen rammer, er det os andre nedskæringerne går ud over.

Over 50 % af de danske aktier er ejet af udlandet, dette medfører naturligvis store ændringer i den danske selvbestemmelsesret og kultur. Dem som elsker USA eller tysk Austerity-tankegang jubler, dem som ønsker velfærd, demokrati og den skandinaviske samfundsmodel må se i øjnene at det er for sent, det er et overstået kapitel.

Finanstilsynets bestyrelsesformand og finansdirektør i Danske Bank

Der må ikke herske den mindste tvivl om at Finanstilsynet og Bagmandspolitiet er en lille hamster i et bur, de spiller ikke nogen som helst rolle mht. at holde øje med den storsvindel, der foregår i hele Finansvæsenet. Man behøver blot at kradse lidt i malingen for at se at hele systemet er bundrådden, men flot nymalet ser det ud, og Danmark får topkarakterer hver gang. Enhver brugtbilforhandler ville være stolt over at sælge Danmarks finans-ry til udlandet.

Politikerne har skåret dem væk, som skulle holde øje med bankerne, lige som man skar Skat ned, indtil institutionen gik ned, hvilket skete af ideologiske grunde, for at de formuende ikke skulle betale skat.

De danske myndigheder skal have tusinder nye ansatte, som undersøger bankernes løbende kriminalitet. Lovene om hvidvask skal fuldstændigt omlægges. De danske myndigheder skal have fuld adgang til alle kontrollamper, som har blinket allerede fra 2013. J.P. Morgan lugtede lunten allerede dengang. De advarselslamper som har blinket siden 2013 burde de danske myndigheder have haft fuld adgang til.

Danske Bank er simpelt hen danmarkshistoriens uden sammenligning største kriminelle gruppe. Bestyrelsen satser nu på at ingen kommer i fængsel i denne sag om hvidvask til 1.500 milliarder. Hvem undersøger politikernes rolle i bevidst negligering af lovene om hvidvask? Er finansvæsenet virkeligt så magtfulde, at de kan operere udenfor loven, at loven ikke undersøger dem? Medierne burde undersøge FinansDanmark, interesseorganisationen for banker, realkreditinstitutter og kapitalforvaltning.

Interessekonflikter florerer i Finansråd og Finanstilsyn, magtnetværk og bestyrelsesposter, interesseorganisationer og erhvervsliv, fra finansvæsenet, banker, advokater, revisorer, til Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet SØIK. Hvidvasksekretariatets undersøgere headhuntes netop fra bankerne.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Mediernes demokratiske problem

Når et flertal af befolkningen får forringet forholdene, mens der er stor fremgang i økonomien, tyder det på at der er et demokratisk problem. Den øgede fattigdom kan kun skyldes en ting: Omfattende manipulation i medierne.

Alle medier bringer næsten hver uge artikler skrevet af lobbyfirmaer som taler imod velfærdsstaten. BT, Børsen, Kristeligt Dagblad, JyllandPosten, Ekstra Bladet, Information, Berlingske, Politiken. Der er ikke længere tale om en politisk diskussion, men om en tæppebombardement på niveau med The London Blitz; vi befinder os i en regulær velfærdskrig.

Vi står over for en ny tid, hvor højtuddannede meningsdannere og lobbyfirmaer konstruerer den offentlige mening ud fra propagandaindustriens seneste forskning indenfor massepsykologi. De gratis medier flytter stemmer ved folketingsvalget. Demokratiet er efterhånden kun for dem med formuer.

Vi er overladt til en middelklasse som lider af grådighedsstress, en overklasse som er så langt væk fra underklassen, at de derfor ikke udviser medmenneskelighed, samt politikere som af ideologiske grunde og for meningsmålinger har omdannet landet fra en social- til en sociopatstat, her belønnes hensynsløshed i stedet for empati.

Journalisterne ønsker at være ballancerede, objektive og moderate, deres håb er at være med hvor det sker, være en del af den ansvarlige mainstream meningsdannelse. De accepterer det langsomme skred i moral og færre menneskerettigheder, og har et ønske om at være neutrale. Journalister og professorers moralske og intellektuelle uafhængighed dækker over en højredrejning af landet som udlandet foragter.

Meningsdannerne er en koalitionen mellem den øvre middelklasse og overklassen. De fattigdomsskabende meningsdannere, bloggere, journalister, TV-folk og skribenter, ansat bl.a. i Berlingske tidende, Jyllands-Posten, Børsen og Ekstra Bladet, lufter den indre svinehund hver dag for at beholde højrefløjen i den sorte klub. Således fortsætter de sociale nedskæringer.

Mainstream medierne er blinde når det gælder fattigdommen, men det største brud, der kommer til at præge fremtiden er kampen for miljø, menneskerettigheder, omsorg, empati og almindelig menneskelig ydmyghed. Den sociale kamp imod nedskæringerne er i fuld gang, tiden er moden til en organisering af dem som nedskæringerne går ud over. På de sociale medier samler de nedskæringsramte sig i større og større grupper, dette sker ganske uden kapital eller medlemskontingenter.

Vi kæmper for en retfærdig procentvis del af samfundskagen, imod minimalstaten og blinde politikere med sociale skyklapper på, imod devaluering af den almindelige vælgers stemme. Princippet ”En million en stemme” er blevet normen ved Cepos, Bæredygtigt Landbrug og Magtelitens propagandamedier, som ser en gylden mulighed for at påvirke beslutningstagere og borgere til primært at se på de økonomiske nedskæringer for egen vindings skyld.

En uafhængig presse er ellers en forudsætning for et demokratisk land, i øjeblikket er de største medier ejet eller styret af 10 % af de rigeste, journalisternes høje lønninger har løftet dem væk fra den barske virkelighed, de er købt og betalt.

Politiske partier finansieret fra Schweiz

Erhvervslivet er begyndt at lugte forrådnelsen; sidst har Saxo-milliardær brødrene som bor i Schweiz, trukket pengene væk under finans-lobby-partiet Liberal Alliance. Særligt interessant er det ved meningsmålingen dec. 2018, at LA er faldet tre procent, og at Nye Borgerlige er steget tre procent. Saxo-milliardær brødrene sponsorerer nu det nye parti i stedet for. Den type manipulation med demokratiet er skræmmende, men med de nye typer data-fangst af brugernes vaner på sociale mediers, og efterfølgende person-rettet kampagner overfor vælgerne, har de danske partier opgraderet kampen eller rettere nedgraderet demokratiet, for at centralisere magten yderligere.

Psyops, rygter, disinformation og falske nyheder

Hvorfor denne konstante undervurdering af de samfundsforandringer som gennemstrømmer Europa? Er det fordi dem med formuer har gavn af højrefløjens samarbejde med overklassen? Steve Bannon, som er fra den yderste højrefløj i USA, er kommet til Europa for at opruste krigen om regeringsmagten i EU, det er drømmen om et Europa, hvor højrefløjen har magten i alle lande.

Vi kan forvente at valgene til Europaparlamentet og Folketinget herhjemme bliver præget af analysefirmaer, lobbyister, spin, helsides annoncer, blogindlæg og tænketanke. Aldrig før bliver der brugt så mange penge på valgkampagner. Algoritmer og analysemodeller er bygget ud af data fra millioner af brugere på sociale medier. De danske politikere har allerede taget skridtet hen imod kampagner baseret på big data. Partierne bruger sociale medier til specifik markedsføring og manipulation.

Algoritmerne er på plads, problemet er bare at ikke en eneste politiker ønsker at vælgerne får noget at vide om de anti-demokratiske metoder. Intet politisk parti kan nære sig med udsigten til at vinde ekstra 5 % af vælgerne, på samme måde er partierne rædselsslagne over at miste 5 %. Derfor, langsomt men sikkert, må dem som ikke har råd, sige farvel til demokratisk indflydelse, retssikkerheden, social tryghed, og værdighed.

Transparens i demokratiet

Enhver krone som bruges på at købe demokratiet, skal beslaglægges, medmindre der er total transparens og offentlighed omkring, hvem der køber politikerne eller de politiske partier, hvem som modtager pengene, samt hvad pengene bruges til.

Danmarkshistoriens største røveri

Den sorte klub er i gang med at udføre Danmarkshistoriens største røveri

Arbejderklassen er hårdt ramt med færre sociale rettigheder, og mindre social sikring. Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsskadestyrelsen skrumper ind med hastig fart. Pengene fjernes fra bunden af samfundet for at flyttes opad i samfundet, men her i de sidste år, rammes middelklassen. Nu er det de små forretninger i gågaderne som lukker. Overklassen med deres internetshops får en større del af samfundskagen.

Klassekampen må man ikke tale om i medierne, det kunne jo være at befolkningen fandt ud af hvad der foregår. Så hellere lade diverse lobbyfirmaer fylde medierne med propaganda.

Vi skal have et generelt forbud imod lobbyvirksomheder og erhvervslivets betaling til politikerne, legaliseret korruption eroderer demokratiet. De politiske partier kunne i 2010 bruge 138 millioner kr. på valgkamp, for at fordreje vælgernes indtryk af den politiske virkelighed. De borgerlige partier havde det største beløb på 79 millioner kr. Ti procent heraf kom fra pengeklubben ”Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv”.

Men i de fire år der går imellem folketingsvalgene, spanderes der flere penge hvert år på propaganda, for at gennemføre neoliberalismen, end landet bruger på f.eks. folkekirken. Dette sker gennem konsulentvirksomheder, de neoliberale lobbyister, erhvervslivets pengeklubber som korrumperer de politiske partier, landbrugslobbyen og de fleste af 51 tænketanke.

Korruption er magtmisbrug. Statsministeren fatter simpelt hen ikke hvad korruption er, han tror at det er normalt at virksomhederne betaler for hans private cirkus. Den øvre middelklasse får massive skattelettelser og forfremmelser for at promovere mere ulighed. Nu er udgifterne til ledelse og administration eksploderet. Dette er en bevidst strategi. På samme måde som DF belønnes af blå blok for at stemme sociale nedskæringer igennem; de får udlændingestramninger for det, ligeledes giver overklassen de regeringsbærende partier rigeligt med penge for at skabe større ulighed.

EU og finanspagten

I årtier har politikerne nu arbejdet på overtid for at skabe fattigdom. Den voksende ulighed har til formål at føre til flere job til lavere løn, flere penge til virksomhederne, og færre til de fattige, Dansk Arbejdsgiverforening fryder sig over samarbejdet med politikerne.

Hvorfor siger politikerne ikke bare sandheden: Man ønsker at skabe fattigdom! Er det så svært at indrømme? Det er på tide at sige tingene som de er: “Vi vil have fattigdom, fordi pengene skal overføres til dem højere oppe i hierarkiet. Vi skaber fattigdom, fordi vi kan”. Her er den store fattigdomsplan: Reformerne af efterløn, fleksjob og førtidspension og dagpenge er alle indført på baggrund af henstillinger fra EU.

I 2010 blev EU-Kommissionen og Rådet af stats- og regeringschefer enige om en række konkrete nedskæringer. På den baggrund vedtog den daværende VK-regering med stemmer fra Dansk Folkeparti den såkaldte genopretningspakke i juni 2010, som dagpengereformen var en del af.

Da regeringen i 2011 og 2012 gennemførte nedskæringerne af efterløn samt fleksjob og førtidspension, skete det også på baggrund af henstillinger fra Kommissionen og Europarådet.

Budgetlofter i kommuner og regioner

EU Kommissionen og Europarådet indførte budgetlofter i kommuner og regioner

Kommissionen henstiller til Danmark om i 2011-2012 at implementere nedskæringerne af efterlønsordningen, ved at gennemføre en nedskæring af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger og fleksjobordningen mod de mest sårbare grupper. De anbefalede også indførelsen af budgetlofter i kommuner og regioner, som handler om Finanspagten.

EU’s stats- og regeringschefer vedtog i 2011 Finanspagten. I 2012 valgte et flertal i Folketinget at slutte Danmark til Finanspagten uden en forudgående folkeafstemning. Finanspagten betyder, at politikerne i Folketinget har et meget snævert spektrum af værktøjer i den økonomiske politik, og at de ikke for eksempel kan vælge at lave investeringer i velfærden eller offentlig infrastruktur for at sætte gang i hjulene i en tid med høj arbejdsløshed.

Udgiftsloftet lægger stramme rammer for, hvor mange penge der er til den kommunale, regionale og statslige velfærd, selvom udgifterne stiger. Truslen om økonomiske sanktioner lægger samtidig et voldsomt pres på kommunerne om ikke at bruge for mange penge til det sociale. Link til den store plan: “Fakta, sådan påvirker EU velfærden”.

Sådan påvirker EU velfærden

I forbindelse med Brexit er det kommet frem at der er 19.000 love som skal evalueres og omdannes til britiske love. Ethvert land i EU har altså 19.000 love hvorved EU bestemmer. Det er noget som medierne har glemt at fortælle befolkningen. De love som skaber fattigdom i landene, kommer oprindeligt fra EU. I EU er der en fjerdedel som er på vippen til fattigdom, men det er ikke noget som bekymrer Kommissærerne. Herhjemme er det de danske neoliberale som har implementeret fattiglovene, og det har de gjort med åben pande.

EU, liberalisme og sociale nedskæringer er nu uløseligt knyttet sammen, der er ikke – og der vil ikke fremover komme en anden vej – EU forsvinder før Danmark, det hedder overlevelsesinstinkt.

Fortæl EU-politikere at virkeligheden herhjemme er massive velfærdsnedskæringer, social fornedrelse og ydmygende kontrol, bunden er drænet for penge og Skat og andre sociale institutioner er mere end halverede.

Gratis PDF: https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Lettere omskrivning af Kennedy’s tale 25. maj, 1961: We choose to go to the Moon!

Vi vælger at bekæmpe klimaforandringerne. Følgende tiltag skal gennemføres før de næste tre årtier er udløbet: Vi vælger at udvikle en ny type bæredygtig transportbil, og en ny ikke forurenende skibstype. Vi vælger at ombygge bygningerne for at spare på energien, og vi vælger at foretage en omlægning af landbruget, for at formindske dets store CO2-udledninger. Vi vil endvidere fjerne brugen af kul, olie og gas, så hurtigt det er muligt.

Vi vælger at bekæmpe klimaforandringerne, ikke fordi det er let, men fordi det er nødvendigt for en hel række arters overlevelse, inklusive vores egen; fordi disse mål vil tjene til at organisere og måle det bedste af vores færdigheder, fordi den udfordring er en, som vi er villige til at acceptere, en vi ikke kan udskyde, og en udfordring vi agter at vinde.

Specifikt har vi gjort os det klart, at klimaforandringerne allerede foregår. De forandringer i klimaet, vi nu ser rundt om på hele kloden, og som forårsager dramatiske ændrer i vores livsstil, fortæller, at det allerede er for sent at vende tilbage til hvad der engang var, i det mindste i vores egen levetid.

Siden Paris-aftalen i 2015 er vores utilstrækkelige indsats mod klimaforandringerne blevet kortlagt. Med råd fra klimaeksperter, som har undersøgt problemerne i årtier, har vi forstået, på hvilke områder vi er stærkest og hvor vi ikke er, hvor vi kan lykkes og hvor vi måske ikke kan.

Nu er det tid til at tage de beslutninger som rækker helt frem til år 2030 og 2050 – tid til at spille en klart førende rolle i menneskehedens overlevelse, vi skal gennemføre forandringer, som på mange måder kan være nøglen til vores børns fremtid her på jorden.

Vi tror, at de rige nationer har alle de ressourcer og talenter, der er nødvendige. Men fakta i sagen er, at vi aldrig har taget de nødvendige beslutninger for miljøet, eller hærdet de ressourcer, der kræves til et så stort projekt. Vi har aldrig specificeret mål på lang sigt, for en presserende tidsplan, eller styret vores ressourcer og vores tid, for at sikre deres opfyldelse.

Vi ved at andre store nationer har valgt ikke at bekæmpe klimaforandringerne, og netop derfor må vores indsats forøges. Vi anerkender sandsynligheden for, Paris-aftalens mål ikke vil blive mødt til tiden, men vi er dog ikke desto mindre forpligtet til at gøre disse nye anstrengelser, og til at gå forrest.

For selvom vi ikke kan garantere, at menneskeheden en dag stadigvæk vil eksistere, kan vi garantere, at enhver manglende indsats vil gøre vores mulighed for overlevelse sværere.

Vi tager en risiko ved at omlægge vores produktion og økonomi, men som det fremgår af tidligere tiders præstationer, øger denne risiko vores muligheder for overlevelse, efterhånden som vi gennemfører de enkelte klima delmål. Andre nationer vil blive inspirerede, men det er ikke kun et kapløb. Fremtiden er åbent for alle. Omvendt styres vores iver for at bekæmpe klimaforandringerne ikke af andres manglende indsats. Vi går ind i klimakampen, for uanset hvad menneskeheden må påtage sig, må alle borgere fuldt ud dele denne planet.

Vi beder derfor vores politikere om at tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at opfylde de internationale klimamål, ud over de penge, de tidligere har brugt til klimaaktiviteter.

For det første tror vi, at en række rige nationer skal forpligte sig til at opfinde nye transportmidler, inden det næste årti, for at fjerne den forurening og CO2 udledning, som de nuværende transportmidler udleder. Intet andet enkelt projekt i denne periode vil være mere imponerende for menneskeheden, eller mere vigtigt for langtrækkende overlevelse på denne jord; og intet vil være så vanskeligt eller dyrt at udføre. Vi foreslår at fremskynde udviklingen af passende bil- tog- og skibsfartøj. Vi foreslår at udvikle alternative fly, meget bedre end noget som indtil nu er udviklet.

For det andet må landbrugsstøtten omlægges til økologisk og lokal produktion, og en række marker forvandles til skovarealer, som sammen med de skovarealer der allerede er til rådighed, fremskynder optagelse af CO2 udledning. Global Carbon Law kræver at vi skal halvere CO2 udslippet hvert årti. Vi har tre årtier til bl.a. at reducere CO2 udslippet, stoppe med at ødelægge regnskovene og biodiversiteten, samt til at forhindre et kollaps af fiskebestanden.

For det tredje vil yderligere forskning få mest muligt ud af vores nuværende vedvarende energiproduktion: Ved at fremskynde brugen af vedvarende energier til verdensomspændende produktionsformer, kan vi fjerne brugen af kul, olie og gas, så hurtigt det er muligt. De rige lande i verden skal være helt kulfri inden år 2035, ikke 2050, hvis vi skal leve op til Parisaftalen.

For det fjerde vil vi anbefale fremskyndelse af de nødvendige tiltag, for at ombygge staters boliger, en energirenovering som mindsker hvor meget energi, som vi i alt forbruger. Privatboligernes energirenovering er særligt vigtig for de klimaformål, som nationer aldrig må overse.

Lad det være klart – og det er et valg, som alle borgere må gøre med dem selv – lad det være klart, at vi beder en række lande om at acceptere et fast engagement i et nyt handlingsforløb, som vil vare i mange år og bære meget store omkostninger. Dette er et valg, som vi skal gøre i dag, og vi er overbevist om, at alle under vejledelse af klimaeksperterne vil overveje sagen omhyggeligt.

Det er en vigtig beslutning, som vi tager på vegne af alle mennesker. Men alle som har levet igennem de sidste års forandringer i klimaet, har set betydningen af det som venter os, og ingen kan med sikkerhed forudsige, hvad den ultimative betydning det vil have for bevarelsen af menneskeheden.

Vi mener, vi skal vælge at mennesket som art skal overleve. Men vi tror, at alle på denne planet bør overveje sagen omhyggeligt, fordi det er en tung byrde, og det giver ingen mening at acceptere, at vi tager en bekræftende stilling med de nye tiltag, medmindre vi er parate til at gøre det arbejdet som er nødvendigt, og bære byrderne for at fuldføre målene. Hvis vi ikke er seriøst forpligtede, skal vi allerede i dag melde klart ud. Både Tyskland, Australien og USA har sagt fra, det er rige nationer med store CO2 udledninger.

Denne beslutning kræver et stort internationalt engagement inden for videnskabelig og teknisk arbejdskraft, materiel og faciliteter og muligheden for at omdirigere dem fra andre vigtige aktiviteter, hvor de allerede er tyndt spredt. Det betyder en grad af dedikation, organisation og disciplin, som ikke altid har karakteriseret vores forskning og udviklingsindsats.

Medmindre enhver borger, videnskabsmand, ingeniør, servicemand, tekniker, entreprenør og politiker giver sit personlige løfte om, at nationerne vil bevæge sig fremad med fuld forståelse for, at vi som art står på en skillevej, og er tvunget til at vælge, så når vi ikke Paris-aftalen ved år 2050.

Som rige nationer erkender vi vores alt for store udledning af CO2, og højt energiforbrug på boligområdet. Søfartsnationer har en særlig forpligtelse til at udvikle en ny skibstype. Landbrugsnationer må erkende deres andel i de store udledning af CO2 ved produktion og eksport af kødprodukter. Endvidere er vi nødt til at erkende at den globale turisme med fly er en af de store klimasyndere.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Målet var at udrydde fattigdommen i verden

DR Tekst TV 20. januar 2019: Stor global ulighed:

Mens verdens 2000 rigeste personer blev 12 procent rigere i 2018, faldt formuen hos den fattigste halvdel af jordens befolkning med 11 procent. Det viser en ny rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam Ibis.

Rapporten kommer i forlængelse med, at ledere fra hele verden mødes i denne uge ved det årlige World Economic Forum, der afholdes i Davos i Schweiz. I rapporten skriver Oxfam Ibis, at 26 personer i dag ejer det samme som jordens fattigste halvdel af befolkningen. Læs resten →