Danmarks skjulte fattigdom

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Den skjulte fattigdom vokser

Ingen ved præcis hvor mange som hemmeligt lever i fattigdom, og mange ikke vil indrømme at de er fattige. Specielt enlige mødre med flere børn har ikke penge nok til at brødføde familien, men ofte ved deres venner og bekendte ikke hvor slemt det står til. Deres børn går ikke til fødselsdagsfester, fordi de er for skamfulde for at indrømme, at der ikke er penge til gaver.

Mangel på mad, tøj eller medicin

At leve i skjult fattigdom betyder mangel på mad, tøj eller medicin

Bortset fra de hjemløse, der tigger på gadehjørner, ser man ikke den fattigdom som rammer disse mennesker, medmindre man søger efter den. Fattigdommen omfatter de mentalt syge og de hjemløse, der af en række grunde er havnet på gaden. Ingen af disse mennesker har nok penge til at spise hver dag eller bo i et anstændigt hjem. De kæmper for at komme videre med hjælp fra venner eller familie.

Huslejerne i storbyerne er generelt stigende pga. boligspekulationen. Fattigdom i byområder er ofte geografisk koncentreret og derfor mere synlig. Tilføj de skjulte omkostninger ved at være fattig og to børn der stadig bor hjemme, så er pengene få. Den skjulte fattigdom omfatter også handicappede som kæmper med mad, transport, tøj og medicin og et arbejdsmarked med stigende krav til effektivitet og faldende forståelse for et rummeligt arbejdsmarked.

Politikerne er tavse om emnet fattigdom

Vi lever med fattigdommen som om den var normal, så forandret er vores land blevet de sidste tyve år. Det er den foruroligende tendens, ved den stigende ulighed og fattigdom, som mange mennesker ikke synes at have bemærket. Fattigdommen er blevet struktureret ind i vores økonomi, fordi den giver fordele som billigere varer og tjenesteydelser til de mere økonomisk privilegerede, det er hele meningen med uligheden. De formuende har et ønske om at fattigdommen eksisterer, og der er et behov for at de fattige findes.

Globaliseringen har bidraget væsentligt til stigningen i uligheden, det samme har politikernes Austerity, dvs. manglende vilje til at investere i den velfærd som hører til de 55 % af befolkningen som til dels er uden formuer, i stedet er pengene gået til skattelettelser til de 45 % som er de rigeste.

Politikerne ønsker at være tavse om emnet fattigdom under valgkampen, og samtidigt har politikerne travlt med at hygge sig med de store virksomheder. Nu har politikerne opfundet et nyt koncept for at skjule fattigdommen: Selvforsørgelse. Fattigdomsskandalen i det rige Danmark når nye højder.

På trods af de overvældende skift på det sociale område, viser nyhedsmedierne ringe til ingen bevidsthed om, at fattigdomsudviklingen har ændret sig dramatisk. Fattigdomskabelsen sker i hemmelighed. Man kan næppe se fattigdommen på TV i dette land, og man møder den slet ikke hvis man er en del af middelklassen eller opad. Mediefilteret som forvrænger billedet af et udelukket rigt land, bidrager til den kroniske underfinansiering af underklassens velfærd og medvirker til at forøge børnefattigdommen.

En samlet strategi for at reducere fattigdommen

Den progressive sociale bevægelse skal sætte fattigdomsproblemet tilbage på den politiske dagsorden. Bekæmpelse af fattigdom, især børnefattigdom har førsteprioritet, og vi skal fremhæve en samlet handlingsplan for at gennemføre denne beslutning. Det der mangler er lederskab blandt folketingspolitikerne.

Rådet for socialt udsatte: Op mod 200.000 unge føler sig nu udsatte, det er en tredobling på 2 år. Politikerne glemmer at sociale investeringer er de mest indbringende investeringer overhovedet.

Den næste revolution som kommer er social

Politikerne fatter simpelt hen ikke, at vi er trætte af deres neoliberale anti-sociale ideologi. Alle sociale bevægelser skal koordinere indsatsen for fattigdomsbekæmpelsen. Der skal ske dramatiske ændringer i samfundet. Det fatter de formuende ikke.

For at løse problemet med fattigdom har vi brug for stærke sociale bevægelser i en indflydelsesrig koalition. De vigtigste sociale forandringer er skabt ved krav nedefra, fra de mennesker som mærker de sociale problemer hver dag.

Hvordan føles fattigdom? Hvordan føles det at være fattig? Er de formuende overhovedet i stand til at sætte sig ind i, hvordan det føles at være udsat for de restriktioner som fattigdommen medfører? Bare kampen om at skaffe de mest grundlæggende ting såsom husleje, tøj, mad m.m. opbruger alle kræfter og fjerner enhver livsglæde. Overskud til kultur er ikke eksisterende.

Hvad sker der med de mennesker som bliver udelukket fra den ene indkomst-mulighed efter den anden. Hvordan klarer man hverdagen hvis man jagtes fra langtidsledig over på sygedagpenge, videre til kontanthjælp og ud i skjult fattigdom uden indkomst, men er tvunget at overnatte på sofaen hos venner eller bekendte?

Alle prognoser tyder på at der er flere nedskæringer i vente, uanset hvem det er som bliver statsminister. Vi orker ikke at se hverken U-Løkke eller Liberal-Mette på posten som statsminister. Vi skal ikke vente endnu en regeringsperiode på at politikerne forbedrer de sociale forhold.

Den lighed som man stræbte imod i forrige århundrede lagde fundamentet for velstanden i Danmark. Eroderingen af grundvolden i samfundet giver sprækker i sammenholdet. Hvis ulighedsskabelsen fortsætter efter tysk, engelsk og USA’s model, falder korthuset tilsidst.

Man sænker lønnen for de lavtlønnede ved at reducere overførselsindkomsterne, det kaldes den fri konkurrence. I øjeblikket er “minimumslønnen” for dem udenfor arbejdsmarkedet 6000 kroner pr. måned. Men den skjulte fattigdom afslører at 160.000 er tvunget væk fra indkomster i det hele taget.

Dem som sidder på magten har set fordelene for dem selv i den type lande, og de har lagt en plan for at gennemføre uligheden, som vi nu tydeligt ser. Men planen er også blevet gennemført i andre europæiske lande bl.a. i Tyskland hvor uligheden er tvunget igennem mere brutalt. Mange herhjemme er dog stadigvæk ikke vidende om, hvor langt vi er mht. ulighed, og den skjulte fattigdom kæmper liberale journalister for at mørkelægge.

Skriv en kommentar