Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse
Den førte politik har leveret den største stigning i børnefattigdom i nyere tid. Flere og flere børn bliver nægtet den start i livet de fortjener. Enhver stigning i antallet af børn i fattigdom er en skamplet for samfundet.
Det er bare ikke i orden, at så mange børn, lever i fattigdom i dette velhavende land. Fattigdom og ulighed i Danmark er systemisk; de er sket på grund af politiske valg. Børnefattigdom er åbenbart en fast politisk overbevisning i Folketinget. Vi kan og vi skal vælge en bedre vej af hensyn til børne- og familiefattigdommen.
Børn fra lavindkomstfamilier bliver jævnligt ramt af politikernes nedskæringer. Danmark har gjort et meget dårligt arbejde med at sørge for børnene. For at give det dybde og kontekst, kommer børnene fra de 15 % af de fattigste i Danmark, dem som af forskellige årsager ikke kan arbejde.
Danmark er nu et land med stor ulighed. Antallet af børn, der lever i fattigdom er en skændsel. Med hensyn til materiel velvære, er det børnene, som er hårdest ramt af nedskæringerne – de såkaldte reformer.
På trods af stigninger i fattigdom siden krisen, er der afsat færre ressourcer til de fattigste familier, og dette ændrede sig paradoksalt nok ikke, da finanskrisen var over. For eksempel har folketinget skåret i midler til sociale ydelser i over 20 år.
Danmark har ikke længere et politisk flertal, som i løbet af flere valgperioder, altså i tilstrækkelig lang tid, effektivt kan arbejde for at fjerne fattigdommen. De fattige familier har enten begrænsede eller ingen ressourcer, hvorved fattigdom sandsynligvis vil fortsætte, medmindre nærdemokratiet i kommunerne griber ind, men den stramme økonomiske styring i kommunerne forhindrer denne mulighed.
Samtidigt er de fattigste familier udsat for et sæt af undertrykkende samfunds-omstændigheder og love, som forringer helbred og muligheder. Fattige personer har ikke adgang til økonomiske og sociale ressourcer som følge af deres fattigdom, de kan ikke låne penge i banken, og socialkontorerne lukker sig mere og mere om sig selv. Endvidere er over 60 pct. af mændene i underklassen enlige, mod 42 pct. af kvinderne. Omvendt er 12 pct. af overklassemændene enlige, mod 24 pct. af overklassekvinderne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Hvem går nedskæringerne ud over? 64.500 børn lever nu i fattigdom, hvorfor? Det er en national tragedie. Pengene fjernes fra bunden af Danmark og føres op til dem som ikke mangler noget. Der er kommet 60 nye milliardærer i Danmark i den seneste tid, mens institutioner og skoler er nedslidte. Der er ufattelig rigdomme i Danmark, alt andet er løgn. Hvad siger din mavefornemmelse dig?
Stigmatikken om at være et fattigt barn følger børnene i voksenalderen. Fattigdom skader massivt børnenes tillid. Fattigdom skader også børnenes mental sundhed. Der er en følelse af at være uværdig og mindre end andre mennesker. Det hjælper ikke rigtigt børnenes selvværd, når de regelmæssigt beskrives som et belastning for samfundet. De fattige børn har udsigt til at leve 19 år kortere end dem fra middelklassen, er det noget som samfundet bør acceptere?
Skattelettelse-krigen har allerede lukket over 325 lokalskoler. Fortsæt endelig med at stemme på nedskærings-partierne. Forældrene får flere penge mellem hænderne, mens deres børn får forringet vilkårene hvert år. Hvordan føles det?
Hvordan er det lille land blevet så lille, at der ikke længere er plads til børnene i institutionerne? Der skal markante investeringer til på hele området. Vær med til at gøre en indsats for dagplejen, vuggestuen, børnehaven og fritidsinstitutionen, for at fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring.