Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse
En regering skal levere til alle grupper i samfundet
En national genopretning af socialvæsenet i Danmark skal ske, mens der stadigvæk er nogen herhjemme, som husker hvad empati, solidaritet og social retfærdighed er. Socialvæsenet hænger i laser og pjalter, efter to årtier med mishandling, piskning og udsultning af de socialt udsatte. Den næste regering skal underskrive en social kontrakt, så den forpligter sig til at gennemføre en national social genopretning.
Der er ingen halve løsninger. Dette kræver naturligvis samtidigt en genopretning af Skat, som er sendt i skjul, for at befolkningen ikke skal indse, at den nuværende regering bevidst nedbrød hele institutionen, med det formål at virksomhederne ikke skulle betale deres andel af samfundsudgifterne. Stadigvæk i dag indbetaler virksomhederne ikke dele af den moms som de indkasserer fra kunderne.
Ingen skal leve af en indtægt under kontanthjælpen
Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes for at skabe et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, det handler om en anstændig indkomst og en rimelig bolig til alle. Ingen skal leve af en indtægt som er under kontanthjælpen, og kontanthjælpen er kun en midlertidig ydelse, dvs. at efter Max et år skal alle op på en anstændig levestandard.
Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Alle skal have ret til et arbejde, eller en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Uddannelse skal være gratis. Sundhedsudgifter, hospitalsophold og sygesikringen skal være gratis. Vuggestuer og børnehaver skal for de enkelte samfundsgrupper ikke koste mere end en brøkdel af indkomsten.
Folkepensionen skal ligge på et rimeligt niveau og tilbagetrækningsalderen skal være stabil og fornuftig for alle, selv for de nedslidte. Tvungen optjening til pensionen for underklassens vedkommende vil skabe mere ulighed, det er forstadiet til en forringet folkepension eller afskaffelse af folkepensionen, se Sveriges eksempel. Der skal være en arbejdsløshedsforsikring som dækker, indtil arbejdsgiverne skaber jobs. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansatte, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag.
Den Skandinaviske Velfærdsmodel
Der skal en ny Marshallhjælp til, for at redde den Skandinaviske Velfærdsmodel
Vi skal have fjernet over halvdelen af de love som tynger de fattige nede, kun sådan kan de løfte sig op – dette vil skabe et gevaldigt løft i bunden af samfundet. Samtidigt vil et stop for den nedværdigende kontrol frigive mange hænder – ressourcerige mennesker i socialvæsenets job, som så må søge over i private jobs – men staten sparer milliarder. Alene de private aktører som tjener penge på de socialt udsatte, sparer staten milliarder når de fyres.
Efter finanskrisen kom der 5 bankpakker for at redde bankerne, selv om det var en krise som finansvæsenet selv havde skabt. Fra 2008 til 2017 har politikerne pumpet penge ud til virksomhederne, så de kunne komme sig over finanskrisen, nu bugner virksomhederne med penge.
Bunden af samfundet er så ødelagt af de konstante nedskæringer, at der er brug for en øjeblikkelig Bail-Out for de fattige. De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau, som er til at leve for, i et land med høje huslejer. Der skal bygges almene boliger til en husleje, som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genskabes.
Alle andre samfundsgrupper har politikerne tilgodeset de sidste 20 år, spred ordene på de sociale medier at nu er det underklassens tur. Den skjulte fattigdom i Danmark skal fjernes, ikke ved negligering af de fattige, men ved at reducere uligheden, for derigennem at skabe et stabilt grundlag for alle, selv for dem som investerer i de danske selskaber. Ét stabilt Danmark for alle.