Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

En koalition der er stærk nok til at fjerne fattigdommen

Vi skal skabe en mere horisontal organisation, via et stort online netværk, gennem åben deltagelse, gennemsigtighed og selvstyre. Denne form for samarbejde kan ændre måden landet udvikler sig på, og helbrede vores sociale og politiske liv.

Den Skandinaviske Model er et ideal for mange ude i verden, og vi har muligheden for at kæmpe for den, hvis vi aktivt deltager i de sociale processer. Det kommende valg er de lokale kræfters chance for at vende skuden.

Vi skal i gang med et totalt genopbygningsarbejde efter to årtiers bevidst social nedbrydning. Det handler om at de fattige familier får en rimelig indkomst, og derved et værdigt liv. Alle andre i Danmark har som minimum en rimelig del af den samlede samfundskage. Vi skal også diskutere hvad der er rimelige levevilkår, idet uligheden er eksploderet, og demokratiet er skævvredet i de riges favør. Hvis vi vil kalde Danmark for et demokratisk land, er vi nødt til at fordele magten ud på alle samfundsgrupper, kun derved fjerner vi uligheden, læs kapitel 2: Det Demokratiske Råderum.

Hos de sociale bevægelser i Europa og herhjemme er der skabt et rigt miljø med megen nytænkning, og der er brug for alle som har hjertet med, til at mobilisere en folkelig protest mod den nuværende udvikling. Der er en ny innovativ tilgang til sociale bevægelser – herude sker der en konstant samtale om problemer, ideer og kampagner.

Vi skal forene de rigtige sociale bevægelser og politiske partier i en koalition, der er stærk nok til at fjerne fattigdommen. Den stigende ulighed som politikerne har skabt kræver en omfordeling; Skatten skal stige for de riges vedkommende, og pengene skal kanaliseres ned i bunden af samfundet.

Der er brug for en total restaurering af socialvæsenet, samt en beskrivelse af en dynamisk socialpolitik i et ernæringsrigt miljø, hvor de socialt udsatte kan ånde og få det bedre, uanset om de kan arbejde eller ej.

Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom – ikke i vores samfund, ikke i Danmark.

Den alarmerende børnefattigdom

Danmarks største forlegenhed er den alarmerende procentdel af børn, der lever i fattigdom. På den korte bane skal vi ikke finde os i, at børnefattigdommen er blevet så udbredt. Børn skal ikke udholde smerten af fattigdom, og forældre skal ikke se deres børn lide eller lide selv. Der skal ske en social revolution, intet mindre kan gøre det. Børnene skal ikke vente.

Der skal ske drastiske ændringer i sammensætningen i Folketinget, hvis vi skal nå mål om væsentligt at reducere børnefattigdom. Det er Folketinget som skaber fattigdom, derfor må borgerne gøre oprør.

Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes, ved det som kaldes det direkte demokrati. Samfundet skal forpligte sig til at reducere først og fremmest børnefattigdommen, det drejer sig om almindelig anstændighed, kulturelle værdier og politisk vilje.

Den massive velstand for middelklassen og overdrevne luksus til overklassen, samt skattelettelser til velhavende virksomheder, bør drosles ned i forhold til den kostbare og umoralske børnefattigdom.

De sociale nedskæringer, eller som politikerne plejer at kalde dem reformerne, har sendt landet ud i ydmygende fattigdom, noget som ikke er set før i nyere tid. Pengene er ikke tilkommet de 15 % af de fattigste i Danmark, dem som ikke kan arbejde, tværtimod er de blevet fattigere pga. de nedskæringer som højrefløjen har været med til at stemme igennem i folketinget. En delt underklasse gavner kun dem som har rigeligt i forvejen. Den del af højrefløjen som har et socialt ønske, bør opgive samarbejdet med de formuende, og i stedet deltage i det nødvendige sociale oprør.

Fremover skal alle have ret til en anstændig indkomst, uanset om de kan arbejde, er syge eller handikappede, på pension eller under uddannelse. Vi vil fokusere på den simple ide, at fattigdom er unødvendig, i et land med så store formuer. Det skal handle om de fattige, de socialt udsatte og de handikappede. Det skal handle om indtægter og om politik. Ikke flere omskrivninger, ikke mere spin.

Diskussionen om hvorfor vi har fattigdom skal ikke dreje sig om finanskrisen, globaliseringen, indvandringen eller klimakrisen. Den skal handle om indkomster; dem udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af staten, mennesker udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af alle andre. Det er lykkes over en bred kam at sætte flere befolkningsgrupper ned på en indkomst af 6000 kr. mdr. det er sygt.

Med det formål at fjerne fokus fra fattigdommen, vil de indflydelsesrige bruge millioner på dygtige skribenter, som placerer artikler i de største aviser, og internettet bliver oversvømmet med blogindlæg. Eksperterne vil skrive hvad som helst for at få fokus væk fra essensen; de siger at der er et eller andet strukturelt gældende og hatten op af kaninen. Økonomerne vil koncentrere sig om nødvendighedens politik (mindre brug af offentlige investeringer i bl.a. sociale tiltag, også kaldet austerity), udlandet og globaliseringen samt matematiske uligneligheder, som skal bevise at pengene skal gå til toppen af samfundet.

Fattigdommen i Danmark er skabt af politikerne, ved krav fra arbejdsgiverne om billig arbejdskraft, og fra dem med formuer. Finanskrisen er for længst overstået. Næsten alle partier i folketinget har stemt på nedskæringerne, på trods af at der er masser af penge i samfundet, rigtigt gang i hjulene og store formuer. Det er op til os andre at fjerne fattigdommen.

Mennesker uden videregående uddannelse udgør stadig det store flertal, derfor kan vi fjerne de ekstreme nedskæringer på socialområdet, og genindføre borgeres sociale retssikkerhed.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Liberal frihed kontra social selvbestemmelse

Et velbalanceret demokrati – liberal frihed kontra social selvbestemmelse

Det diverse skribenter kalder venstrefløjens identitetskrise er i virkeligheden samfundets demokratikrise. Frihed eksisterer kun hvis den gælder for alle. Et liberalt samfund undertrykker ikke individet, ej hellere minoriteter. Hverken demokrati eller frihed kan gradbøjes.

Demokrati forudsætter en rimelig fordeling af magten mellem de forskellige samfundsgrupper. Fjerner man en gruppes mulighed for indflydelse på egne forhold, indskrænkes landets demokrati formelt set.

En omfordeling af magten kan ske hver gang der er folketingsvalg. Det er afgørende for demokratiet at alle grupper får mulighed for at komme til – på forskellige tidspunkter – det er sådan det repræsentative demokrati virker.

Højrefløjen har de sidste 20 år fået alt hvad de peger på, fordi de er parlamentarisk grundlag for erhvervslivets politiske blok. Jagten på minoriteter når skamfulde højder. Hvordan kan meningsdannerne i dette samfund leve med den nuværende politiske situation? Det er på tide at højrefløjen bliver sat på udskiftningsbænken.

Virksomhederne har akkumuleret ufattelige rigdomme, og investeret en urimelig del deraf i politisk manipulation med medierne. Regeringen taler ikke om andet end vækst, men klimaet kan tydeligvis ikke klare mere. Den fornyede globale vækst driver CO2-udledningen til farefulde højder, og væksten i det globale energibehov løber fra indsatsen for CO2-reduktion.

Det er tid til at regeringsmagten svinger over på den modsatte fløj, opgaven bliver at fjerne børnefattigdommen og at sikre at børnebørnene får en fremtid.

I de næste år bør en omfordeling af magten afspejle hele befolkningen, i modsætning til nu hvor erhvervslivets magt har taget overhånd. Opgaven med at demokratisere hele samfundet er et ansvar for både en ny regering, de sociale institutioner og virksomhederne, det er alles ansvar. Både medierne, de sociale bevægelser og borgerne generelt skal holde folketinget ansvarlige for en ny retning, kun sådan får vi et ægte demokrati.

Eller rettere: Gennem den daglige kamp for at indføre demokratiet i alle institutioner, medier og virksomheder, opretter vi håbet om et velbalanceret samfund; 20 års koncentration og centralisering af magten kan brydes, hvis vi har modet til at gentænke liberal frihed kontra social selvbestemmelse.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

En regering skal levere til alle grupper i samfundet

En national genopretning af socialvæsenet i Danmark skal ske, mens der stadigvæk er nogen herhjemme, som husker hvad empati, solidaritet og social retfærdighed er. Socialvæsenet hænger i laser og pjalter, efter to årtier med mishandling, piskning og udsultning af de socialt udsatte. Den næste regering skal underskrive en social kontrakt, så den forpligter sig til at gennemføre en national social genopretning.

Der er ingen halve løsninger. Dette kræver naturligvis samtidigt en genopretning af Skat, som er sendt i skjul, for at befolkningen ikke skal indse, at den nuværende regering bevidst nedbrød hele institutionen, med det formål at virksomhederne ikke skulle betale deres andel af samfundsudgifterne. Stadigvæk i dag indbetaler virksomhederne ikke dele af den moms som de indkasserer fra kunderne.

Ingen skal leve af en indtægt under kontanthjælpen

Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes for at skabe et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, det handler om en anstændig indkomst og en rimelig bolig til alle. Ingen skal leve af en indtægt som er under kontanthjælpen, og kontanthjælpen er kun en midlertidig ydelse, dvs. at efter Max et år skal alle op på en anstændig levestandard.

Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Alle skal have ret til et arbejde, eller en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Uddannelse skal være gratis. Sundhedsudgifter, hospitalsophold og sygesikringen skal være gratis. Vuggestuer og børnehaver skal for de enkelte samfundsgrupper ikke koste mere end en brøkdel af indkomsten.

Folkepensionen skal ligge på et rimeligt niveau og tilbagetrækningsalderen skal være stabil og fornuftig for alle, selv for de nedslidte. Tvungen optjening til pensionen for underklassens vedkommende vil skabe mere ulighed, det er forstadiet til en forringet folkepension eller afskaffelse af folkepensionen, se Sveriges eksempel. Der skal være en arbejdsløshedsforsikring som dækker, indtil arbejdsgiverne skaber jobs. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansatte, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag.

Den Skandinaviske Velfærdsmodel

Der skal en ny Marshallhjælp til, for at redde den Skandinaviske Velfærdsmodel

Vi skal have fjernet over halvdelen af de love som tynger de fattige nede, kun sådan kan de løfte sig op – dette vil skabe et gevaldigt løft i bunden af samfundet. Samtidigt vil et stop for den nedværdigende kontrol frigive mange hænder – ressourcerige mennesker i socialvæsenets job, som så må søge over i private jobs – men staten sparer milliarder. Alene de private aktører som tjener penge på de socialt udsatte, sparer staten milliarder når de fyres.

Efter finanskrisen kom der 5 bankpakker for at redde bankerne, selv om det var en krise som finansvæsenet selv havde skabt. Fra 2008 til 2017 har politikerne pumpet penge ud til virksomhederne, så de kunne komme sig over finanskrisen, nu bugner virksomhederne med penge.

Bunden af samfundet er så ødelagt af de konstante nedskæringer, at der er brug for en øjeblikkelig Bail-Out for de fattige. De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau, som er til at leve for, i et land med høje huslejer. Der skal bygges almene boliger til en husleje, som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genskabes.

Alle andre samfundsgrupper har politikerne tilgodeset de sidste 20 år, spred ordene på de sociale medier at nu er det underklassens tur. Den skjulte fattigdom i Danmark skal fjernes, ikke ved negligering af de fattige, men ved at reducere uligheden, for derigennem at skabe et stabilt grundlag for alle, selv for dem som investerer i de danske selskaber. Ét stabilt Danmark for alle.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Den førte politik har leveret den største stigning i børnefattigdom i nyere tid. Flere og flere børn bliver nægtet den start i livet de fortjener. Enhver stigning i antallet af børn i fattigdom er en skamplet for samfundet.

Det er bare ikke i orden, at så mange børn, lever i fattigdom i dette velhavende land. Fattigdom og ulighed i Danmark er systemisk; de er sket på grund af politiske valg. Børnefattigdom er åbenbart en fast politisk overbevisning i Folketinget. Vi kan og vi skal vælge en bedre vej af hensyn til børne- og familiefattigdommen.

Børn fra lavindkomstfamilier bliver jævnligt ramt af politikernes nedskæringer. Danmark har gjort et meget dårligt arbejde med at sørge for børnene. For at give det dybde og kontekst, kommer børnene fra de 15 % af de fattigste i Danmark, dem som af forskellige årsager ikke kan arbejde.

Danmark er nu et land med stor ulighed. Antallet af børn, der lever i fattigdom er en skændsel. Med hensyn til materiel velvære, er det børnene, som er hårdest ramt af nedskæringerne – de såkaldte reformer.

På trods af stigninger i fattigdom siden krisen, er der afsat færre ressourcer til de fattigste familier, og dette ændrede sig paradoksalt nok ikke, da finanskrisen var over. For eksempel har folketinget skåret i midler til sociale ydelser i over 20 år.

Danmark har ikke længere et politisk flertal, som i løbet af flere valgperioder, altså i tilstrækkelig lang tid, effektivt kan arbejde for at fjerne fattigdommen. De fattige familier har enten begrænsede eller ingen ressourcer, hvorved fattigdom sandsynligvis vil fortsætte, medmindre nærdemokratiet i kommunerne griber ind, men den stramme økonomiske styring i kommunerne forhindrer denne mulighed.

Samtidigt er de fattigste familier udsat for et sæt af undertrykkende samfunds-omstændigheder og love, som forringer helbred og muligheder. Fattige personer har ikke adgang til økonomiske og sociale ressourcer som følge af deres fattigdom, de kan ikke låne penge i banken, og socialkontorerne lukker sig mere og mere om sig selv. Endvidere er over 60 pct. af mændene i underklassen enlige, mod 42 pct. af kvinderne. Omvendt er 12 pct. af overklassemændene enlige, mod 24 pct. af overklassekvinderne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Hvem går nedskæringerne ud over? 64.500 børn lever nu i fattigdom, hvorfor? Det er en national tragedie. Pengene fjernes fra bunden af Danmark og føres op til dem som ikke mangler noget. Der er kommet 60 nye milliardærer i Danmark i den seneste tid, mens institutioner og skoler er nedslidte. Der er ufattelig rigdomme i Danmark, alt andet er løgn. Hvad siger din mavefornemmelse dig?

Stigmatikken om at være et fattigt barn følger børnene i voksenalderen. Fattigdom skader massivt børnenes tillid. Fattigdom skader også børnenes mental sundhed. Der er en følelse af at være uværdig og mindre end andre mennesker. Det hjælper ikke rigtigt børnenes selvværd, når de regelmæssigt beskrives som et belastning for samfundet. De fattige børn har udsigt til at leve 19 år kortere end dem fra middelklassen, er det noget som samfundet bør acceptere?

Skattelettelse-krigen har allerede lukket over 325 lokalskoler. Fortsæt endelig med at stemme på nedskærings-partierne. Forældrene får flere penge mellem hænderne, mens deres børn får forringet vilkårene hvert år. Hvordan føles det?

Hvordan er det lille land blevet så lille, at der ikke længere er plads til børnene i institutionerne? Der skal markante investeringer til på hele området. Vær med til at gøre en indsats for dagplejen, vuggestuen, børnehaven og fritidsinstitutionen, for at fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Den skjulte fattigdom vokser

Ingen ved præcis hvor mange som hemmeligt lever i fattigdom, og mange ikke vil indrømme at de er fattige. Specielt enlige mødre med flere børn har ikke penge nok til at brødføde familien, men ofte ved deres venner og bekendte ikke hvor slemt det står til. Deres børn går ikke til fødselsdagsfester, fordi de er for skamfulde for at indrømme, at der ikke er penge til gaver.

Mangel på mad, tøj eller medicin

At leve i skjult fattigdom betyder mangel på mad, tøj eller medicin

Bortset fra de hjemløse, der tigger på gadehjørner, ser man ikke den fattigdom som rammer disse mennesker, medmindre man søger efter den. Fattigdommen omfatter de mentalt syge og de hjemløse, der af en række grunde er havnet på gaden. Ingen af disse mennesker har nok penge til at spise hver dag eller bo i et anstændigt hjem. De kæmper for at komme videre med hjælp fra venner eller familie.

Huslejerne i storbyerne er generelt stigende pga. boligspekulationen. Fattigdom i byområder er ofte geografisk koncentreret og derfor mere synlig. Tilføj de skjulte omkostninger ved at være fattig og to børn der stadig bor hjemme, så er pengene få. Den skjulte fattigdom omfatter også handicappede som kæmper med mad, transport, tøj og medicin og et arbejdsmarked med stigende krav til effektivitet og faldende forståelse for et rummeligt arbejdsmarked.

Politikerne er tavse om emnet fattigdom

Vi lever med fattigdommen som om den var normal, så forandret er vores land blevet de sidste tyve år. Det er den foruroligende tendens, ved den stigende ulighed og fattigdom, som mange mennesker ikke synes at have bemærket. Fattigdommen er blevet struktureret ind i vores økonomi, fordi den giver fordele som billigere varer og tjenesteydelser til de mere økonomisk privilegerede, det er hele meningen med uligheden. De formuende har et ønske om at fattigdommen eksisterer, og der er et behov for at de fattige findes.

Globaliseringen har bidraget væsentligt til stigningen i uligheden, det samme har politikernes Austerity, dvs. manglende vilje til at investere i den velfærd som hører til de 55 % af befolkningen som til dels er uden formuer, i stedet er pengene gået til skattelettelser til de 45 % som er de rigeste.

Politikerne ønsker at være tavse om emnet fattigdom under valgkampen, og samtidigt har politikerne travlt med at hygge sig med de store virksomheder. Nu har politikerne opfundet et nyt koncept for at skjule fattigdommen: Selvforsørgelse. Fattigdomsskandalen i det rige Danmark når nye højder.

På trods af de overvældende skift på det sociale område, viser nyhedsmedierne ringe til ingen bevidsthed om, at fattigdomsudviklingen har ændret sig dramatisk. Fattigdomskabelsen sker i hemmelighed. Man kan næppe se fattigdommen på TV i dette land, og man møder den slet ikke hvis man er en del af middelklassen eller opad. Mediefilteret som forvrænger billedet af et udelukket rigt land, bidrager til den kroniske underfinansiering af underklassens velfærd og medvirker til at forøge børnefattigdommen.

En samlet strategi for at reducere fattigdommen

Den progressive sociale bevægelse skal sætte fattigdomsproblemet tilbage på den politiske dagsorden. Bekæmpelse af fattigdom, især børnefattigdom har førsteprioritet, og vi skal fremhæve en samlet handlingsplan for at gennemføre denne beslutning. Det der mangler er lederskab blandt folketingspolitikerne.

Rådet for socialt udsatte: Op mod 200.000 unge føler sig nu udsatte, det er en tredobling på 2 år. Politikerne glemmer at sociale investeringer er de mest indbringende investeringer overhovedet.

Den næste revolution som kommer er social

Politikerne fatter simpelt hen ikke, at vi er trætte af deres neoliberale anti-sociale ideologi. Alle sociale bevægelser skal koordinere indsatsen for fattigdomsbekæmpelsen. Der skal ske dramatiske ændringer i samfundet. Det fatter de formuende ikke.

For at løse problemet med fattigdom har vi brug for stærke sociale bevægelser i en indflydelsesrig koalition. De vigtigste sociale forandringer er skabt ved krav nedefra, fra de mennesker som mærker de sociale problemer hver dag.

Hvordan føles fattigdom? Hvordan føles det at være fattig? Er de formuende overhovedet i stand til at sætte sig ind i, hvordan det føles at være udsat for de restriktioner som fattigdommen medfører? Bare kampen om at skaffe de mest grundlæggende ting såsom husleje, tøj, mad m.m. opbruger alle kræfter og fjerner enhver livsglæde. Overskud til kultur er ikke eksisterende.

Hvad sker der med de mennesker som bliver udelukket fra den ene indkomst-mulighed efter den anden. Hvordan klarer man hverdagen hvis man jagtes fra langtidsledig over på sygedagpenge, videre til kontanthjælp og ud i skjult fattigdom uden indkomst, men er tvunget at overnatte på sofaen hos venner eller bekendte?

Alle prognoser tyder på at der er flere nedskæringer i vente, uanset hvem det er som bliver statsminister. Vi orker ikke at se hverken U-Løkke eller Liberal-Mette på posten som statsminister. Vi skal ikke vente endnu en regeringsperiode på at politikerne forbedrer de sociale forhold.

Den lighed som man stræbte imod i forrige århundrede lagde fundamentet for velstanden i Danmark. Eroderingen af grundvolden i samfundet giver sprækker i sammenholdet. Hvis ulighedsskabelsen fortsætter efter tysk, engelsk og USA’s model, falder korthuset tilsidst.

Man sænker lønnen for de lavtlønnede ved at reducere overførselsindkomsterne, det kaldes den fri konkurrence. I øjeblikket er “minimumslønnen” for dem udenfor arbejdsmarkedet 6000 kroner pr. måned. Men den skjulte fattigdom afslører at 160.000 er tvunget væk fra indkomster i det hele taget.

Dem som sidder på magten har set fordelene for dem selv i den type lande, og de har lagt en plan for at gennemføre uligheden, som vi nu tydeligt ser. Men planen er også blevet gennemført i andre europæiske lande bl.a. i Tyskland hvor uligheden er tvunget igennem mere brutalt. Mange herhjemme er dog stadigvæk ikke vidende om, hvor langt vi er mht. ulighed, og den skjulte fattigdom kæmper liberale journalister for at mørkelægge.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Kommunerne vender sig imod de socialt udsatte

Kommunerne får ikke de penge, de har brug for, så kommunerne vender sig mod dem, der i det væsentlige er forsvarsløse; mod de socialt udsatte. Der er en overbevisning om, at hvis kommunerne fjerner pengene fra de socialt udsatte, vil det være muligt at få budgetterne til at hænge sammen, men lokalpolitikernes nedskæringer kender ingen grænser, ingen skam.

Regeringen straffer de kommuner hårdt, som gør en ekstraordinær indsats på det sociale område. Derfor skal vi alle støtte op om kampen for en socialt retfærdigt fordeling.

Når der er fremgangstider, øges nedskæringerne i bunden af samfundet, mens det er indlysende for alle andre end politikerne, at med den massive rigdom som vi ser i samfundet i dag, er fattigdom unødvendig.

En ekstraordinær indsats

Mange kommuner, især i Nordsjælland, bekæmper fattigdom ved at bekæmpe de fattige, de rigeste kommuner betaler for, at de socialt udsatte flytter til fattige kommuner, hvor huslejerne er væsentlig lavere. I stedet for at bruge pengene på de fattige, pumpes milliarder ud i store kulturprojekter, der skal tiltrække ressourcerige familier. Samtidigt bruger rige kommuner enorme ressourcer på at bygge boliger til familier fra den øvre middelklasse, men ikke en eneste billig almennyttig bolig til underklassen.

Den omvendte situation har vi i Nord-Djurs, hvor man har gjort en ekstraordinær indsats for at hjælpe de socialt udsatte. Og netop der kan man se, at folketingets fattigdomsskabende love forhindrer at kommunerne fjerner fattigdommen. Det er bl.a. Refusionsloven som gør, at kommunerne straffes økonomisk hvis de bekæmper fattigdommen.

Intet sted er det mere tydeligt hvad der foregår i dansk politik, og hvordan politikerne gennemtvinger fattigdom, end i Nord-Djurs kommune. Vi skal ikke vente på at politikerne får dårlig samvittighed, vi skal selv bekæmpe den neoliberale fattigdomsskabelse.

Hvis vi skal fjerne fattigdommen i Danmark, er det i Nord-Djurs kommune slaget skal stå, hvor en af Danmarks fattigste kommuner gør en indsats for netop at fjerne fattigdommen.

Ældre er tvunget at tigge på Facebook

Ulighed og fattigdom vokser begge. Ældre har været hårdest ramt. Mange sagde, at de skammer sig over, at være afhængige af at tigge på Facebook, men de har intet andet valg. De siger at de aldrig har haft problemer med penge, men med de nye fattiglove har de meget lidt at leve for.

Der er rigeligt penge i dette land til alle, men den stigende fattigdom som politikerne skaber, gør at fattigdom er blevet normaliseret i Danmark: Vi lever med uligheden som var det en naturlig ting, det er den ikke.

Huslejerne er høje i Hovedstaden og stigende, derfor søger de socialt udsatte til udkanten af Danmark for at overleve. Ingen ved præcis, hvor mange mennesker der kæmper i hemmelighed for at få enderne til at mødes. Hvor mange vil indrømme at de er fattige?

Fattigdom eksisterer i hemmelighed

Juli 2015: Flertal på plads: S, DF og R støtter Venstres kommuneaftale. Fire partier vil altid støtte fremtidige kommune- og regionsaftaler.

De fattige har ikke meget håb om, at politikerne vil forbedre deres situation, tværtimod. Regeringen har meldt ud at nye nedskæringer er i vente. Jo mindre politikere er villige til at bekæmpe fattigdom, jo hurtigere vokser Den Sociale Modstandsbevægelse.

På trods af at være en stor bekymring for vælgerne, er de fleste politikere tavse om emnet fattigdom, og ønsker ikke at sandheden kommer frem under den kommende valgkamp. Vi burde spørge, hvilket slags samfundssystem er det, der gør det muligt for fattigdom at brede sig som den gør.

Udgifterne til ledelse og administration er eksploderet

Samfundet er tvunget at bære en stadig større overklasse af ledere, strateger og konsulenter. Direktørerne i kommunerne har siden 2014 scoret 220 millioner ved ulovlige “fratrædelsesordninger”, jævnfør serien De Dyre Direktører på DR. Vi kan ikke blive ved med at proppe den samme type mennesker ind i råd og udvalg, bestyrelser og magt-netværk; det skal ikke kunne betale sig at køre velfærden i sænk. På blot én generation har Danmark ændret sig til et land der regeres med magt uden moral, og en politik som håndhæves uden hensyn til konsekvenserne for de berørte mennesker.

Det skal også nævnes at kommunal- og regionsdirektørerne er købt og betalt med 31,4 % lønforhøjelse, så de vil nok gå med til næste økonomiaftale mellem regeringen og KL om yderligere besparelser på velfærden.

Lederne går udelukket efter egne gevinster

Lederne i socialvæsenet skulle oprindeligt hjælpe de udsatte, men nu handler det nærmest om at skrabe til sig selv, det samme kan siges om politikerne og deres venner i erhvervslivet. Grådigheden efter penge og materiel velstand har fjernet al medmenneskelighed. Det at tjene borgerne er udskiftet med ledere som udelukket går efter egne gevinster. Væk er den nødvendige moralske overbevisning om en nation som bygger på værdier som humanisme, solidaritet, ligeværd, frisind eller tolerance.

Ingen har ret til at skade andre, med henvisning til at det er regeringen som laver lovgivningen, samt bagefter forsøge at vaske deres hænder. Det mest kvalmende og skræmmende ved det onde socialvæsen de har skabt er, at man ikke trækker en streg når det drejer sig om børnefattigdom. Den urimelige forhånelse, som man oplever at medier og politikere har udsat dem udenfor arbejdsmarkedet for er beskidt. Det er en straf oveni straffen at være fattig.

Det er på tide at stoppe op og sige at nu er det nok, vi skal ikke rejse det hvide flag, vi lever midt i en velfærdskrig, og der er ingen tegn på at politikerne standser nedskæringerne, ej hellere overførelserne af pengene til de rige direktører i kommunerne, til virksomhederne på offentlig støtte osv.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Dehumanisering via loven

Kontrollen af de socialt udsatte og de arbejdsløse har nu nået et omfang som langt overstiger enhver fornuft eller anstændighed, og der er omfattende overtrædelser af socialloven i halvdelen af 98 kommuner, dette er iværksat ved et utroligt antal love som overlapper hinanden, og som ingen kan finde rundt i.

Hele det sociale område er blevet systematisk nedbrudt til fordel for private aktører, som nu har en storindustri for de penge, som de socialt udsatte skulle have levet for. Kommunernes udliciteringer har opdyrket private firmaer, som nu har en milliardforretning med det sociale område som hovedindtægtsområde.

Der er tale om et ufatteligt dyrt system som dræner socialvæsenet, og man har været nødt til at fjerne alle indtægter fra 160.000 mennesker, som nu ingen indtægter har overhovedet, for at få råd til de private aktører og konsulentfirmaer, som uden skrubler ødelægger i forvejen alvorligt syge mennesker. Det ligner mere end noget et sygt straffesystem, udtænkt af følelseskolde ideologer.

Hvad er det for en type som udvikler systemer, som bevidst ødelægger et stort antal mennesker i nød. Hvordan er det muligt at ansætte nogen i kommunernes top, der er så ødelagte menneskeligt set? Hvor mange er ramt gennem årene og hvor mange penge er der i alt fjernet – og givet til virksomhederne, til middelklassen, samt overklassen ved skattelettelser?

50.000 er i de senere år faldet ud af dagpengesystemet, antallet af hjemløse kvinder er steget med 20%, 64.500 børn er ramt af politikernes nedværdigende fattigdom, det svarer til en middel-stor kommunes indbyggere.

Der er en stigende forskel mellem rig og fattig i Danmark, samt stigende kontrol og magtmisbrug i socialsystemet, hele det politiske system er gennem årtier blevet ændret, manipuleret og endda korrumperet, for at ressourcerne i samfundet i højere grad tjener erhvervslivets interesser.

Så længe vi tillader at magtmisbruget fortsætter, så vil alle former for løsninger ikke nytte noget, problemerne bunder i selveste det grådige økonomiske system, som politikerne og magteliten ikke vil ændre, da pengene hober sig op deres egne bankbokse; grådighed er forklaringen på mishandlingen af de socialt udsatte. Konkurrencestaten er først og fremmest udtryk for en stigende sociopati som skyller hen over landet, regionerne, kommunerne og de sociale institutioner.

Det er en udbredt praksis i over halvdelen af kommunerne at overtræde lovene, nogle kommuner er mere pressede end andre af den enorme velfærdsmassakre vi oplever i disse år, efterfulgt af lige så store skattelettelser til dem som intet mangler samt særdeles til virksomhederne. Vi taler her om massive retslige overtrædelser af socialloven, det er den absolutte største retslige skandale i nyere tid, massive lovovertrædelser sat i system i det offentlige af praktisk talt alle politikere i folketinget og i kommunerne.

Nedskæringerne kommer fra folketinget over Kommunernes Landsforbund ud til kommunerne, til socialkontorernes chefer, som sender dem uhæmmet videre ud til socialrådgiverne. Socialvæsenets direktører tjener millioner på at fjerne pengene i bunden af samfundet. Vi ser den overdrevne luksus til politikerne, som har skabt en umenneskelig lov der har bevirket at kommunerne piner og plager socialt udsatte mennesker.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Evige værdistigninger og gratis indtægter til boligejerne

For 10-11 år siden blev der i medierne skrevet en del i medierne om at boligboblen, som nu var et faktum, ville springe. Forud var der gået et årti med voksende velstand, i særdeleshed boligejerne blev forgyldt med unaturlige lave renter og skat, boligskattestoppet samt vanvittige boliglåntyper, som man ikke behøvede at tilbagebetale.

I efteråret 2008 bristede illusionerne, naturligvis kunne det mursten-guldgraver fatamorgana ikke fortsætte. Politikerne havde skabt et fantasifoster med evige værdistigninger og gratis indtægter til boligejerne. Boligboblen sprang, Lars Løkke Rasmussen blev selv teknisk set insolvent, men i stedet for at smide ham ud af boligen, holdt bankerne hånden over ham, man lavede en aftale. Man kunne ikke skære der hvor fedtet var, toppen af Danmark ville ikke bryde sig om det, og Venstre og Socialdemokraterne blev enige med finansvæsenet og erhvervslivet om at forøge uligheden, og lade bunden af samfundet betale for den krise, som finansvæsenet, politikerne og boligejerne havde skabt.

Tysk sparepolitik

Efterfølgende blev finanskrisen forlænget i 9 år pga. sparepolitikken, man fulgte Tysklands eksempel, Austerity, og det fik katastrofale følger for demokratiet i Danmark. Saxo Bank finansierede Liberal Alliance for konstant at angribe de fattige, og senere blev partiet De Nye Borgerlige stiftet med det formål at bekæmpe fattige nyankomne, samt for at beholde de højreorienterede i blå blok. Demokratiet blev sat tilbage 150 år, nu galt princippet “en million, en stemme”.

De rige pumpede enorme beløb ud i medierne, nogle ejede de og andre opkøbte de, samt de betalte lobbyfirmaer for at ødelægge sammenholdet i samfundet, hvilket lykkedes over al forventninger. Overklassen har ikke selv brug for de sociale ydelser, og derfor skulle de væk. Første skridt var at skabe en historie om, at alle socialt udsatte snyder. Hvis man konstant ytrer dette bl.a. i de sociale medier, begynder nogle folk selv at gentage dette mantra, hjernevasken har til formål at forberede lovgivning som fjerner de sociale ydelser.

Men i stedet for at kalde det sociale nedskæringer, omskriver man det til reformer, eller nødvendige justeringer, eller at man justerede enkelte poster for at få balance osv. 160.000 mennesker i bunden af samfundet fik fjernet alle indtægter, mens lønningerne i toppen eksploderede, kommunal direktørerne fik lønstigninger på 135 % som bestikkelse, og skrev under på aftaler om yderligere nedskæringer i serviceydelser. Udgifterne til toplønninger og administration toppede i de sociale institutioner, som samtidigt blev reducerede.

Boligspekulanterne har gyldne dage

I løbet af de sidste tre årtier år har de rige og magtfulde ændret lovgivningen til gavn for dem selv. Boligspekulanterne har gyldne dage. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Regeringen har lovgivet om ekspropriation af attraktive grunde gennem Ghettoplanen, som erhvervslivet kan hente milliard-profit ud af. Storspekulanter sætter lejepriserne op, skævvrider landet og skaber fattigdom.

Der er nok en grund til at udgifterne til administration og ledelse i kommunerne er eksploderet; det er lettere at se væk, når andre rammes af nedskæringer, hvis man selv bliver rigeligt kompenseret, eller købt og betalt. Hvordan er det lykkes dem at slå sig sammen med konsulentfirmaerne, for at dele i porten – det er vel et konsulentfirma som har lavet hele Ghettoplanen?

Pengene flyder over i politikernes private økonomi

Finansvæsenet giver politikerne uhørt lukrative lån. Dette er også en måde at legalisere korruption. Pengene flyder over i politikernes private økonomi, og ingen kan bevise at de er købt og betalt. Pengestrømmene fra erhvervslivet til politikerne og partierne skal forbydes. Med de enorme pengestrømme, behøver den enkelte politiker ikke bruge af sine egne penge, alt bliver betalt.

Der skal meget til at besidde den viden om, hvad de socialt udsatte bliver udsat for, og samtidigt fortsætte med at skabe yderligere ydmygende kontrol og nedskæringer; ofte bliver al indkomst fjernet. 1000 almene familieboliger omdannes til ejendomsspekulation, den økonomiske model tillader spekulant-adfærd at snige sig ind i bagdøren, mens politikerne fejer de mange negative sociale konsekvenser under gulvtæppet. Ghettoplanen medfører yderligere fattigdom.

Familier bliver sparket ud af deres hjem, den næste bolig er dobbelt så dyr, fattigdommen øges derved. Tør væde på, at unge familier og enlige mødre med små børn, ender med at kigge langt efter de nye dyre huse som bygges.

Retten til en bolig som er til at betale skal overtrumfe retten til at spekulere priserne op, gennem ordninger som tilsyneladende skaber mangel på boliger. Den danske ejendomslobby er lykkes at overbevise offentligheden om en boligmangel som vil gøre lejere desperate.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Kampen om sjælen

Kampen om sjælen skimtes i det indigo-blå spektrum, der hvor natten sætter ind – der intensiveres kampen om ressourcerne. Med mørkelægning af beslutningsprocesserne som våben, går der i ly af mørket en hær på arbejde – for at fjerne de få midler som de socialt udsatte stadigvæk har – der intensiveres kampen om ressourcerne. Kampen foregår mens danskerne blunder.

Efter 16 års konstant krig med bl.a. udlicitering af tortur, ses en nation af fortabte sjæle, mennesker der er vrede, bedrageriske, og som kun har til hensigt at opfylde deres egne behov. Vrede, mis­tillid, mig først, kun mig og grænseløs hensynsløs grådighed. Kampen om danskernes sorte sjæl er et spørgsmål om hvilken retning vi nu vælger, eller på latin: Quo Vadis

Dem som kan se i mørket, fornemmer hvad der rører sig under overfladen, og hader skammen og hykleriet i den ubarmhjertige grusomhed og feje grådighed efter magt og penge. Nu er grådigheden sunket ned til et større segment af befolkningen, med fremmedhad, vrede og vildfarelse.

Kampen om ressourcerne herhjemme er benhård og nådesløs. Det handler om at beskytte de velhavende og at legalisere den grådighed, der er ansvarlig for endeløs stress og hensynsløs konkurrence på arbejdspladsen.

Undertrykt er de mest grundlæggende menneskelige dyder som anstændighed, solidaritet og medfølelse. Vi ser konstante angreb på borgernes frihedsrettigheder og hetz mod minoriteter.

Vi har brug for nye kritikker, nye fortællinger og ny inspiration. Det må kunne gøres bedre. Der må findes andre mennesker i dette land som kan modstå de riges besættelse og monopolisering af demokratiet.

Link til gratis PDF: Den Progressive Sociale Bevægelse

https://petersterling.video.blog/wp-content/uploads/2019/02/den-progressive-sociale-bevc3a6gelse-20190202.pdf

Den offentlige myte

Den største myte i dansk politik er, at der ikke er nogle penge til velfærd, at Danmark nærmest er et uland pengemæssigt set. Intet kunne være længere fra sandheden. Aldrig har der været så mange penge i samfundet. Penge som stammer fra et af de mest frugtbare økosystemer i verden. Penge som kommer fra det samlede samfund, som er rigt bl.a. pga. velfærdssamfundet, uden det ville de forrige generationer ikke være i stand til at opbygge landet.

Aldrig har der været så mange penge i Danmark som nu, og finansvæsenet ved det, de har adgang til alle pengeoverførelser, og kender alle udgivelser fra Danmarks Statistik. Derfor har de slået til nu. Hvidvask for 1.500 milliarder, udbytteskat for 410 milliarder og de vedvarende skattelybølger. Alle statskasser står vidt åbne for finansvæsenet, det er det rene tag selv bord. Det er finansvæsenet som har direkte adgang til alle pengene, og som sidder ovenpå pengetanken, sådan har politikerne ville det. Men ingen, der har den direkte adgang, kan styre sig.

Direktørerne i de største banker i verden har svindlet udbytteskat på 410 milliarder.

Bankerne bugner af penge, milliarderne flyver rundt. Handler efterfølges oftest af store honorarer, og sorte penge under bordet. Dette er normalt i bankverdenen. De kan ikke styre sig, det bliver normalt at være grådige, at svindle, der udvikler sig hurtigt en syg kultur, og en syg indstilling til det omkringværende samfund.

Chefen for den Europæiske Centralbank Mario Draghi, som oprindeligt kommer fra et af USAs værste banker, pumpede over 6000 milliarder Euro ud, penge som overvejende havnede i lommerne på aktionærer o.l. Disse enorme beløb skal nu betales tilbage af alle over skatten eller ved bidrag til EU, med renter og renters rente.

Det siger sig selv at man derfor er nødt til at skabe fattigdom for at kompensere. USA er det perfekte eksempel på den neoliberale politik, hvor stigende ulighed medfører flere milliardærer. Flere rige og flere fattige, det er to sider af samme mønt. Pengene fjernes fra bunden af samfundet. Sociale indsatser skal undgås. De sociale vilkår i EU-unionen er stærkt nedadgående.

Kampen står om pengene

Sammen med regeringen har virksomhederne skabt et gennem korrupt miljø, i hvilket pengene og lovgivningen udelukket arbejder i virksomhedernes interesse. Det er kommet dertil hvor den systematiserede korruption gennem markedet og den såkaldte ’Løkke-fond’ kontrollerer regeringen og bestemmer lovgivningen, og der er åbnet op for hidtil uhæmmet korruption uhørt i Danmarkshistorien.

De sidste 20 år har virksomhederne søgt efter nye områder hvor udbytning kan foregå uhæmmet, privatiseringerne er sket med politikerne som villige stråmænd for de private virksomheder. Privatiseringen af sundhedsvæsenet, post, telefoni, jernbaner, central infrastruktur som lufthavne og energiforsyningen har overført milliarder til private virksomheder, velfærdsstaten stod nu for fald. De penge som før gik til underklassen, er flyttet over til private firmaer. Antallet af virksomheder er eksploderet. Der er 1200 milliarder hvert år i det offentlige velfærdssystem. Erhvervslivet smager blod, de er ude af stand til at styre sig. De rovgriske vil have pengene.

Listen over aktører, som tjener fede penge på denne nye korruptionsordning omfatter bl.a. kvotekongerne, landbruget, Danmarks rigeste familievirksomheder, konsulentvirksomhederne, PR- og lobbyfirmaer bl.a. Operate og Cepos.

Dette er essensen af historien om den moderne europæisk politik: Alle penge fjernes fra bunden af samfundet, for at dem i toppen kan feste. Det er milliardærerne som har den reelle politiske magt, fordi de gamle magtpartier er svage. Politikerne som skulle repræsentere befolkningen, danser med omkring de riges guldkalv, de skovler selv penge ind.

Ikke et ord om fattigdomsskabelsen i medierne

Den afgørende drivende faktorer bag den stigende ulighed i samfundet, har været de kæmpemæssige skattelettelser af flere omgange til dem, der har de højeste indkomster. De rige sidder på en større del af samfundskagen i dag og på en stigende andel af den samlede indkomst.

På TV ser vi kornfede selvglade liberale journalister ytrer sig i glade vendinger om denne fantastiske udvikling; deres bankbøger bugner og millionerne flyder ind på deres private konti.

Ikke et ord om fattigdomsskabelsen, ikke et ord om dem som nedskæringerne går ud over. Ikke et ord om at det såkaldte råderum, som bliver til skattelettelser, kommer fra nedskæringerne overfor de socialt udsatte. Hold kæft hvor går det godt i Danmark; vi er nu i samme klub, som de lande de forrige generationer ikke ville sammenligne sig med.

En magtfuld forsamling af anti-sociale kræfter har overtaget kontrollen med folketinget, de søger permanent økonomisk domination til fordel af deres samfundsklasse, velstand og magt. Dette er gjort muligt ved en stadig stigende grad af anti-demokratiske embedsmænd i Finansministeriet.

Der er råd til at alle har en anstændig levestandard

Siden 2010 er der blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte i kommunerne til at løse opgaverne. De personalegrupper, som er skåret ned er: Lærere: knapt 7.000. Pædagogisk personale: knapt 3.000 pædagogisk uddannet personale. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Godt 2.500. Dagplejere: Knapt 7.500. Social- og sundhedspersonale: knapt 11.500. Specialarbejdere: godt 3.500. Rengøringsassistenter: Knapt 3.500.

At der ikke er penge er løgn og latin. Mht. skat og velfærd: 52 mia. kr. er der givet i skattelettelser de sidste 15 år. Der er sparet 26 mia. kr. på kommunal velfærdsservice siden 2007. Topskat bidrager kun med 1,7 % af de samlede offentlige indtægter. Skatteskandalen har kostet danskerne mindst 80 mia. kr.

De rige har en øget velstand hvert år på 20 %. De rige danskere skjuler mellem 100-288 mia. kr. i skattely. Multinationale selskaber snyder for mellem 7-14 mia. kr. årligt i skat. Selskabsskatten er sænket fra 50 % til 22 procent. Formueskatten er afskaffet. Danmarks rigeste familier har en særlig skatterabat på 1,3 mia. kr.

BNP er vokset med 15 % siden 2001. Nettoformuen er på 3.600 mia. kr. Virksomhederne havde et overskud på 227 mia. kr. i 2016. De øverste 10 % har scoret 89,9 mia. kr. i indkomstfremgang siden krisen – halvdelen er gået til den rigeste procent.